Genbrugsbutik runder fem år

Osted: Onsdag den 29. september Danmission Genbrug Osted fem år.

Butikken, der blandt andet har møbler, tøj, isenkram, legetøj, bøger og tekstiler på hylderne, markerer jubilæet med en kop kaffe og lidt sødt til.

Der er desuden gode tilbud på samtlige varer i hele butikken i perioden 29. sept. til og med 2. okt.

Butikken nyder godt af en meget lokal kundekreds, ligesom besøgende fra det meste af Sjælland jævnligt lægger vejen forbi. Det betyder, at man kan hjælpe mennesker, lokalsamfund og naturen i Asien, Afrika og Mellemøsten.

Brug for flere frivillige

Men det kræver samtidig ildsjæle at drive forretningen på de 1000 kvadratmeter. Tilbage i 2016, da Danmission Genbrug Osted åbnede, meldte 30 lokale frivillige sig. I dag er det tal steget til 40.

Men udviklingen går fortsat stærkt, så der er behov for endnu flere hænder. Det fortæller Knud Poulsen, der er frivillig butiksleder.

- Vi ved, at der kan være nogle, der går og overvejer, men er usikre på, om det nu også er noget. Derfor lancerer vi i butikken et nyt tiltag "Frivillig for en dag", hvor det vil være muligt at få et indblik i, hvad det indebærer at være frivillig. Vi tror det kan hjælpe nogen, at de får mulighed for at afprøve det - helt uden forpligtigelser.

Har man lyst til at være "Frivillig for en dag", så skal man endelig stikke hovedet ind i butikken og høre mere, lyder opfordringen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...