Børn og voksne i gang på Ramløse Scenen

engagement Ramløse Scenen melder om liv og glade dage igen, nu hvor alle restriktioner er væk, og man kan fylde teatersalen.

B&U-afdelingen er i fuld gang med at forberede forestillingen 'Søn af en Sultan', som spiller i november.

Voksenafdelingen holder stormøde fredag 1. oktober, hvor man kan høre om årets sæson. I år skal man spille en forestilling skrevet af formand Simon Mortensen.

Det er en jukebox-musical med sange, som er kendte i forvejen og altså ikke skrevet til forestillingen. Her vil man kunne høre hits som 'Ud under åben himmel', 'Øde ø', 'Man kan vel ikke gøre for at man har charme', 'Hjerter af honning' og mange flere.

Savner en guitarist

For at det kan lade sig gøre, kræver det et orkester.

"Vi er så heldige, at vi har en kapelmester, som spiller klaver, og en bassist. Men vi mangler en guitarist (gerne to) og en trommeslager. Så er det noget for dig, kan du kontakte kapelmesteren på chris@ramlosescenen.dk," skriver Ramløse Scenen i en pressemeddelelse. jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...