Direktør for velfærdsområdet i Odsherred Kommune gennem tre år, Rikke Blom, forlader sin post ved udgangen af oktober til fordel for en lignende stilling i Albertslund Kommune.
Det oplyser borgmester Thomas Adelskov (S), som benytter lejligheden til at ønske Rikke Blom god vind.
- Jeg synes, at vi har haft et godt samarbejde og nogle gode drøftelser, hvor hun har bidraget med nye vinkler, siger han.
Det er ikke overraskende for borgmesteren, at Rikke Blom har ønsket at
- Vi har jo uddannet hende i direktørstillingen, og sådan er det jo her. De må gerne have ambitioner om mere, siger Thomas Adelskov.
Rikke Blom kom til Odsherred fra en stilling som sekretariatschef i omsorgs- og sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune
Han fortæller videre, at man i administrationen vil tage en snak om, hvorvidt Rikke Bloms opsigelse giver anledning til at tænke i en reorganisering af ansvarsområderne i kommunen, inden stillingen bliver slået op.
