SlotsArkaderne er klar til Black Friday

Af Peter Klar

SlotsArkaderne er klar med fire gange ’god’ på Black Friday fredag den 26. november, hvor der er åbent fra kl. 8 til kl. 22.

Der venter nemlig både god stemning, god musik, gode Black Friday-tilbud i butikkerne og uddeling af godter mellem kl. 16 og 20.

Scan og deltag

I ugen op til Black Friday afholder SlotsArkaderne en konkurrence, hvor præmien er et gavekort til SlotsArkaderne på 5.000 kroner. Vinderen bliver udtrukket om aftenen på Black Friday.

Du deltager ved frem til Black Friday at scanne en QR-kode på plakater, der bliver sat op i SlotsArkaderne. Det hele foregår via SlotsArkadernes app.

SlotsArkaderne skifter kode hver dag, og hver kode giver dig et lod i konkurrencen, så jo flere dage du besøger SlotsArkaderne og scanner dagens kode, jo flere lodder og chancer har du. Du kan kun deltage én gang pr. dag.

Der er mere information om konkurrencen på SlotsArkadernes hjemmeside.

Levende musik

Både på Black Friday og i weekenden er der levende musik i SlotsArkaderne.

Fredag kl. 15-18 spiller Louise Høgh Duo ved Espresso House. Duoen består af Louise Høgh og Nikolaj Bloch. De leverer pop-perler, lækker folk og sprød country.

Lørdag den 27. november spiller Bertil Lundqvist musik fra flere genrer ved Espresso House kl. 12-14, og søndag den 28. november kl. 12-14, er det Toby & Alex, der spiller ved Espresso House.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...