Uhyggelig ulykke: To brødre hastet til traumecentre

Boksebrødrene Oliver og Tobias Møllenberg har tirsdag aften været involveret i en alvorlig trafikulykke.

Tirsdag aften klokken 22.38 lød alarmen om en voldsom trafikulykke på Gillelejevej, tæt på Hvideportevej.

En personbil var kørt galt og lå med bunden i vejret ude på marken, hvor råb om hjælp kunne høres fra bilen.

Nordsjællands Politi skriver i døgnrapporten, at bilen, der var ført af 21-årige Oliver Møllenberg, formentlig havde forsøgt at undvige et rådyr. Herefter havde han mistet herredømmet over bilen.

Oliver Møllenberg blev herefter kørt med ambulance til Nordsjællands Hospital i Hillerød, mens Tobias Møllenberg blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Begge meldes nu uden for livsfare.

– De kan muligvis have ligget i op mod en halv time, men en forbipasserende bilist opdager gudskelov noget jord på vejbanen og finder her bilen. Han hører også, at der råbes om hjælp fra bilen og får slået alarm, fortæller brødrenes far til Netavisen Gribskov.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...