Siden sommer har fodboldklubberne Vordingborg IF og Ørslev IF slået deres U/16-spillere sammen, så man kunne stille hold. Men nu har Ørslev IF allerede opsagt samarbejdet med kommunens største fodboldklub, Vordingborg IF.
Næstformand i Ørslev IF’s ungdomsudvalg, Kim Ahlburg, ønsker ikke at uddybe årsagen til Sjællandske Nyheder. Han siger dog:
- Kommunikationen har været mangelfuld, lyder det fra Kim Ahlburg.
I Vordingborg IF er formand Morten Brandt uforstående over for Ørslev IF’s beslutning.
- Vi har ikke fået den store forklaring, siger Morten Brandt.
Han ærgrer sig på spillernes vegne.
- Nu bliver de her drenge revet fra hinanden. Det er i hvert fald ikke i spillernes tarv, siger Morten Brandt.
Ifølge Kim Ahlburg har der været afholdt forældremøder i begge klubber. Oplægget har været, at spillerne frit kan vælge klub, inden turneringen går i gang.
- Vi har fået en indikation af, at de fleste har lyst til at være hos os, siger Kim Ahlburg.
