Lørdag den 25. september klokken 10-15 er det måske muligt at finde nogle skjulte skatte eller sjove sager, når Lynge Lokalråd inviterer til indkørsels-loppemarked i Lynge.
Arrangøren oplyser, at der vil være boder på Svinget, Lyngevej, Skælskørvej og Lynge Byvej, og hvis man trænger til lidt fornyet energi undervejs, så er der salg af pølser, øl og vand på Lynge Fælled. Her vil man også kunne nyde korsang klokken 11.30.
Der er parkering ved kirken eller på det grønne område først på Lynge Byvej.
