Historisk drama om Margrete den Første Filmen med Trine Dyrholm i hoved­rollen vises både i Tisvilde og Gilleleje

Film Trine Dyrholm er dronningen af dansk film, og nu kan hun opleves som Danmarks første kvindelige regent i Charlotte Sielings historiske drama "Margrete den Første", som vises i både Gilleleje Bio og Tisvilde Bio.

Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk storrige. Margrete har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik.

Unionen er omgivet af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.

Instruktør Charlotte Sieling har samlet et hold af Nordens dygtigste skuespillere og filmfolk for at skabe en imponerende flot storfilm. Der er premiere på filmen i begge biografer torsdag 16. september.

Gilleleje Bio viser i september også dokumentarfilmen "Helmuth Newton: The Bad and the Beautiful". Filmen dykker ned i en af 1900-tallets vigtigste fotografers værker og arbejdsmetoder. JK

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...