Fire år mere: Kirsten Jensen fortsætter som borgmester i Hillerød

Hillerød har fundet den næste borgmester

Hillerød har fundet den næste borgmester

Efter få timers forhandlinger bag lukkede døre i Royal Stage er der fundet en borgmester for de næste fire år i Hillerød - og det bliver socialdemokraten Kirsten Jensen, der fortsætter.

– Den aftale, der ligger nu er, at der er 14 medlemmer af det kommende byråd der peger på, at jeg skal være borgmester igen, og vi vil konstituere os sammen, siger Kirsten Jensen. De 14 medlemmer er socialdemokraternes syv, fire SF’ere, to radikale og Enhedslistens Tue Tortzen.

Der er dog stadig mulighed for en bredere konstituering - forhandlingerne fortsætter onsdag, og her er Venstre inviteret indenfor, fortæller Kirsten Jensen.

– Vi inviterer Venstre ind i vores konstitution, og det er det, vi skal tale om i morgen, siger hun.

– Det er fordi vi gerne vil have et bedre samarbejde end de 14 mandater, og vi oplever en stor interesse fra Venstres side, og de har også været en vigtig del af konstitueringen i det nuværende byråd, siger hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...