Venstre går tilbage ved Kommunalvalget 2021. I hvert fald hvis resultaterne fra de første valgsteder står til troende.
Både på Sejerø, Røsnæs og Reersø er alle stemmer talt op, og ved alle tre valgsteder går borgmesterpartiet tilbage.
Således får Venstre 25 stemmer færre på Sejerø svarende til en tilbagegang på 1,8 procent færre stemmer. 29 stemmer færre på Røsnæs. svarende til en tilbagegang på 28,8 procent, samt 56 stemmer færre på Reersø, svarende til en tilbagegang på 5,8 procent. Borgmester Martin Damm og hans partifæller kan dog trøste sig med, at partiet fortsat er det suverænt største alle tre valgsteder.
Samtidig går også Dansk Folkeparti tilbage, og her er fremgangen mere markant. Således er tilbagegangen på Reersø på 10 procent og på Røsnæs på 9,3 procent.
For Socialdemokraterne er det sværere at finde en klar tendens. Mens partiet oplever en pæn fremgang på 9,1 procent på Reersø, går de samtidig tilbage på 7,3 procent på Røsnæs.
De mindre partier ser til gengæld ud til at kunne høste flere stemmer ved dette valg. Nye Borgerlige, SF og Enhedslisten oplever alle en pæn fremgang på Røsnæs. Og dømmer man alene ud fra de tre første valgsteder, kan dette års kommunalvalg blive Nye Borgerliges kommunale gennembrud i Kalundborg.
