Guirlander i røde og grønne farver hænger ned fra loftet, og i midten af det store rum i tinghuset står et juletræ og lyser op. Rundt om det sidder fire betjente i mørkeblå uniformer foran hver deres computerskærm, og om en lille times tid åbner dørene på stationen, så borgere kan henvende sig ved disken denne tirsdag formiddag.
- Og en henvendelse behøver ikke at være om en straffesag. Det kan være borgere, der gerne vil se sit lokale politi i øjnene. Vi vil rigtig gerne have, at folk kommer ind og hilser på og taler om løst og fast.
Fra sit kontor har Christian Kobbernagel en misundelsesværdig udsigt til gadekæret, og han drikker sin kaffe af et krus, hvor hans navn står lige under politiets logo. På hver skulder af hans uniform er en krone og en stjerne, der fortæller, at han er politikommissær af rang. Han er leder af politistationen i Gribskov, som åbnede i tinghuset den 1. november – præcis samme sted, hvor den tidligere politistation lå i Helsinge, inden den blev lukket tilbage i 2013.
Men denne gang er det Christian Kobbernagel, der sammen med Anders, Alberte, Thomas og Martin udgør Gribskovs nye nærpoliti.
- Det er et fantastisk projekt. Jeg tror på værdien af det nære politi. Og det er rart at kunne gå ind i noget, hvor man tror på værdien af det, siger Christian Kobbernagel, der kommer fra en stilling som vagtchef i Nordsjællands Politi.
Efter en reform i 2007 forsvandt en stor del af de lokale politistationer i Danmark, men som led i Folketingets seneste flerårsaftale blev det besluttet, at der skulle åbnes 20 nærpolitistationer, herunder i Gribskov.
Det betyder, at man som borger i dag kan se politiet i øjnene inden for kommunegrænsen i 15 timer om ugen fordelt på tre ugedage.
- Meget af det, borgerne kommer med til os i ekspeditionen, kan man anmelde på politi.dk. Men nærheden opstår, når borgeren kommer væk fra internettet og hen til os. Borgeren vil - forhåbentlig - opleve et imødekommende politi, som ønsker folk indenfor.
Og det giver ikke kun mere nærhed mellem borgere og politi – det giver også mulighed for at udveksle endnu flere oplysninger i samtalen.
- Vi kan spørge endnu mere ind til en anmeldelse, og der kan komme en vigtig udveksling af information. Vi kan også give borgeren vejledning her og nu. Det er nemmere, mere effektivt og mere nærværende. Og bedre. For politiet, men først og fremmest for borgerne.
Rykker også ud
Selvom de denne tirsdag morgen sidder foran en computerskærm, så vil det nye hold i tinghuset også være at møde rundt om i kommunen.
- Vi skal ud i politibilen, møde borgerne på gader og stræder og skabe tillid. Hvis borgerne har tillid til os, så mener jeg, at vi kan komme tættere på dem. Og så vil man gerne bruge sit politi og komme op i vores ekspedition, når vi har åbent.
Borgerne vil blandt andet kunne opleve nærpolitiet lave hastighedskontroller, møde dem på skolerne - særligt om morgenen i mørke perioder - og til sommerfesterne. Og man vil kunne møde dem både cyklende, på gåben og i bil rundt om i kommunen.
- Vi kan bruge al vores energi på de få. Jeg mener, det er vigtigt, at vi fokuserer på de mange. Et særligt segment vil tiltrække ekstra meget opmærksomhed, og sådan skal det også være, men resten skal også have politi. De skal også have en færdselskontrol, og vi skal også ud på skolerne og sikre, at de unge mennesker har lys på, lyder det fra Christian Kobbernagel.
Nærpolitiet er også klar til at rykke hurtigt ud, hvis det skulle blive nødvendigt, for medarbejderne i tinghuset har også kompetencerne til det.
- Sker der noget nu og her i kommunen, hvor det giver mening, at nærpolitiet er med, vil det være sandsynligt, at mit personale deltager.
Hvis nærpolitiet for eksempel modtager en anmeldelse om en butikstyv, der er på spil nu og her, kan de ofte hurtigt rykke ud, fortæller Christian Kobbernagel. Men:
– Man skal huske, at nærpolitiet i Gribskov Kommune ikke erstatter det eksisterende beredskab, og at vi har andre bundne opgaver, som gør, at vi ikke altid kan være til stede ved udrykningsopgaver.
Borgerne vil ikke kunne se forskel på, om det er dem eller det ”store” politi, for bilerne er ens. Men hvis man i dag ringer til vagtcentralen, kan det altså også være det lokale politi, der ankommer - hvor det før altid var patruljevogne fra centralt hold sendt af sted fra vagtcentralen.
Samlet er der blandt det nye hold erfaringer fra både vagtcentral, patruljesektion og forebyggelse inden for unge.
- En nærpolitistation skal kunne lidt af hvert. Vi får anmeldelser om straffesager i vores ekspedition, som vi i udgangspunktet selv efterforsker, og vi får sager fra centralt hold, hvis man vurderer, at det giver mening, at vi efterforsker. Det er typisk, hvis det er unge under 18 år, som er involveret i en straffesag.
Men det kan også være, hvis en sagstype af forskellige årsager vurderes til at blive mere effektivt løst af netop nærpolitiet. Et eksempel er nabostridigheder, fortæller stationslederen.
- Klassisk er der en gentagelse, hvor man anmelder hinanden på skift. Så kan vi måske tænke forebyggelse ind i det, eller vi kan tage ud og mægle og få det stoppet.
Fokus på unge
Netop forebyggelse, særligt inden for unge, vil udgøre en stor del af deres arbejde, fortæller Christian Kobbernagel. Det kan være konkrete sager eller en by, der kalder på lidt ekstra opmærksomhed, og de vil have samarbejder med både centre og sektioner i politiet, kommunen, herunder SSP (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi).
Et aktuelt eksempel på, hvor de kan sætte ind, er en stor gruppe unge i Gilleleje, som vi tidligere har skrevet om i avisen, der skaber utryghed ved blandt andet Circle K-tankstationen og Kulturhavnen. For tiden har nærpolitiet derfor øget fokus på Gilleleje, hvor de kan sætte tiltag i værk.
- Det er blandt andet, at vi skal være repræsenteret om aftenen, så vi er der, hvor vi ved, vi træffer unge mennesker. Det har vi også gjort flere gange om ugen, fortæller Christian Kobbernagel.
- På et tidspunkt kan det være, de lærer vores ansigter at kende. Det, vi som nærpoliti kan, er at skabe kontinuitet. Vi kommer jævnligt og ved, hvor vi skal køre hen og lede efter de unge mennesker. På et eller andet tidspunkt ved vi måske også, hvad de hedder, og de ved, hvad vi hedder. Og så kan vi komme tæt på og få skabt nærhed, tillid og dialog. Det, vi allerhelst vil, er at forebygge utryghed og tale med folk i stedet for at skrive bøder ud til dem.
Dialogens vej
Og så er vi tilbage til, at Christian Kobbernagel tror på, at nærpolitiet kan gøre en forskel, og her er samtalen et vigtigt værktøj.
- I mange sager virker det at gå dialogens vej. Nærpolitiet kan godt sigte folk og skrive bøder, men i nogle typer hændelser tror jeg på samtalens effekt: At tale til folks hjerte og ned i maven på dem og sige ”det her dur jo ikke”. Det kan godt være, at man skaber utryghed i et område, men man kan også bare lynhurtigt som ung ødelægge sin egen fremtid.
Og det vil han gerne forklare de unge mennesker: At de kommer til at fortryde det om nogle år, fordi det kan spænde ben for meget.
- Jeg synes, det er vigtigt. Nogen kan vi ikke nå, men der er en værdi i at standse det, inden det går rigtig galt – både for samfundet og den enkelte. Det er en rar tanke at kunne arbejde på den måde og se det lykkes, synes jeg.
Kontinuitet er som allerede nævnt en af nærpolitiets store fordele.
- Vi kan dedikere en masse kræfter til Gribskov og arbejde privilegeret i at fordybe os i det, der er af udfordringer lige nu. Det betyder, at vi hen over tid lærer personkredse og personer på individniveau at kende, fortæller Christian Kobbernagel.
Det kan være et ungt menneske, der er på vej ind i en kriminel løbebane, hvor de kan nå at lave forebyggende arbejde, fordi de kommer tæt på. Men det lokale kendskab har også en stor værdi i forhold til at strafforfølge.
- Hvis der sker noget kriminelt, er der en relativt god chance for, at vi ved, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen, fordi vi lærer folk at kende. Og jeg håber borgerne får en tilsvarende oplevelse af, at deres politi er tættere på og lettere tilgængeligt, at de får bedre vejledning og dialog - og så går det hånd i hånd.
