Ølentusiaster hædrer Meny Dalgaard

Købmand og indehaver af Meny Dalgaard, Lasse Simonsen (tv.), får med sin ølsommelier Dorte Jørgensen overrakt “Dansk Øl Mærke 2004” af formanden for Danske Ølentusiaster, Bjarke Christensen. Foto: Presse

Købmand og indehaver af Meny Dalgaard, Lasse Simonsen (tv.), får med sin ølsommelier Dorte Jørgensen overrakt “Dansk Øl Mærke 2004” af formanden for Danske Ølentusiaster, Bjarke Christensen. Foto: Presse

Øl fra hele verden har de seneste år fået en stadig større og større plads hos Meny Dalgaard.

Fra der stod 140 forskellige øl på hylderne for tre år siden, så kan supermarkedet i Kongevejscentret i dag præsenterer over 500 forskellige special øl fra hele verden.

Det er en udvikling, der bliver lagt mærke til i brede kredse. Ikke mindst hos Danske Ølentusiaster, der for anden gang har tildelt deres årlige hæder ’Dansk Øl Mærke’ til Meny Dalgaard.

Forleden fik en glad købmand Lasse Simonsen og butikkens ølsommelier Dorte Jørgensen overrakt udmærkelsen af Bjarke Christensen, formand for Danske Ølentusiaster.

Hæder gives for Meny Dalgaards mangfoldighed og gode bredde i øltyper, plus for forretningens dedikation og tæft for den gode øl og for at have personale med ølviden.

Endvidere har Danske Ølentusiaster noteret sig, at butikken løbende udskifter øllet f.eks. i forhold til årstiden, har lokale nyheder samt byder på ølsmagninger og events.

Gør noget rigtigt

Hos Meny Dalgaard er der glæde og stolthed efter at have modtage udmærkelsen, for det er ikke noget, Danske Ølentusiaster kaster om sig i flæng.

- Vi er superglade, og det viser jo, at vi gør noget rigtigt. Vi går virkelig meget i dybden med øl og sørger for hele tiden at være dynamiske og skifte ud, når der er noget nyt og interessant, der byder sig. Hvis kunderne efterspørger en særlig øl, så er vi hurtige til at prøve at skaffe den hjem og få prøvet af om, det er noget, der sælger, siger købmand Lasse Simonsen.

De excellerer i mange danske øl og på hylden har de netop fået øl fra Møn.

- Vores rejse med øl er spændende, og vi vil i fremtiden stadig bringe meget mere af ny øl, lover Meny-købmanden.

Det var i 2022, at Meny Dalgaard blev hædret første gang for deres udvalg af specialøl af Danske Ølentusiaster, der var forbi med ’Dansk Øl Mærke 2022’.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...