Magisk lys og lyd over Ledreborg

Ved mørkets frembrud åbner Ledreborg Slotspark, og en magisk lysverden åbner sig over en række dage i november. Ledreborgs historiske hovedbygning illumineres og flere hundrede lamper lyser op i den dunkle skov og giver sanserne frit løb.

Landskaber af lyd

Lyskunstner Morten Lind har skabt et univers på naturens præmisser ud fra devisen: “Vi skal ikke forstyrre naturen, vi skal være der og være til i dens eget tempo”. Morten Lind har indledt et samarbejde med Musiker Niels Eje, som har høstet stor international anerkendelse med projektet MusiCure.

I MusiCure består kompositionerne af instrumentale lydlandskaber, udført på akustiske instrumenter af højtuddannede klassiske solister, samt optagelser af naturlyde, som er nøje udvalgt og integreret i musikken.

Ny tradition

Niels Eje har skabt det sanselige lydunivers til flere af værkerne på Ledreborg, som går op i en højere enhed sammen med Morten Linds Light in the Nature.

Efter sidste års succes er det håbet, at lys- og lydeventen bliver en årlig tilbagevendende begivenhed på Ledreborg Slot, og meget tyder på det, eftersom halvdelen af de forventede billetter allerede er solgt.

Det finder sted i dagene 5., 6., 7., 11., 12., 13. og 14. november. Billetsalget er startet og publikum kan købe billetterne i timeslots. Se mere på: https://www.billetsalg.dk/Event/Magisk%20lys%20over%20Ledreborg/3459

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...