Karrebæk. Fiskeriet fortsætter lidt endnu fra havnen i Karrebæk, men fjordbåden “Berit af Karrebæk”, der har ligget ved den lille havn i Karrebæk i 50 år, er nu doneret til Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.
Karrebæk/Karrebæksminde: I bunden af Karrebæk kan man stadig finde lidt af det gamle fiskermiljø, der i mange generationer har eksisteret i vandkanten ud mod Karrebæk Fjord. Der har ganske sikkert været drevet fiskeri herfra siden stenalderen, men i nyere tid har forbipasserende på vej til strandlivet kunnet se lidt mere moderne joller og fjordbåde på land eller i vandkanten som bidrag til forestillingen om det stridsomme men sorgløse liv som fisker med naturen på tætteste hold.
Den sidste fisker
I dag er der kun en enkelt erhvervsfisker med båd tilbage på området. Her ligger derfor stadig et par små fiskerhuse tæt på cykelstien, hvor 70-årige Tommy Hartmann Ditlevsen holder gang i brændeovnen efter nogle kolde morgentimer på fjorden. Når fingrene er blevet varme, skal der ordnes garn, repareres ruser, kroge og liner især i den koldeste tid af året, hvor Tommy Ditlevsen holder pause fra fiskeriet på fjorden og udenfjords. Den varme kaffe står parat og her indenfor eller om sommeren på bænken bag huset udveksles meninger om livet og fiskeriet med ligesindede.
Idyl ude som inde
Fra fiskerhuset har Tommy Ditlevnsen den smukkeste udsigt til fjordvand og Gavnøs trækroner i horisonten mod øst og syd - som den har været generation efter generation - og mod vest den måske knapt så skønne udsigt til vejen ud til Karrebæksminde. Væggene i fiskerhuset vidner om de mange år som arbejdssted for skiftende generationer Ditlevsen. Her er familiens billeder af stolte fiskerbåde men også en lamineret avisside fra dengang i 2014 hvor Brødrene Price var forbi for at lave ålesuppe og plukfisk med Ditlevsens fisk og ekspertise i fiskeri til en af deres tv-serier.
– Brødrene Price var med båden ude og fange fiskene og vi optog programmet her i huset. Det var rigtig sjovt at være med til, husker Tommy Ditlevsen med et smil.
Oldefar byggede
Fiskerhusene byggede hans oldefar Christian Ditlevsen i 1934, og det var herfra Tommy Ditlevsen som barn først i 1960erne hjalp sin far Ove Ditlevsen med at fiske på fjorden og helt ud til Glænø mellem Karrebæksminde og Skælskør. Senere overtog han fiskeriet og fiskehusene fra faderen.
– Jeg elsker mit lille fiskerhus, hvor jeg har udsigt til mine både, min havn og fjorden, hvor jeg kan følge vejrets skiften året rundt. Jeg er i dag pensionist, men jeg har faktisk levet af at fange primært ål og fjordrejer hele mit liv, fortæller Tommy Ditlevsen. I dag fisker han fra marts til midt i november og sælger sin fangst til Fiskehuset Enø i Karrebæksminde,
God fangst - før i tiden
Han husker dengang det var muligt at lande 100 til 200 kilo ål på en god dag. Nu går der kun fem til 20 kilo ål og andre fisk i kasteruserne og på kroge, før han hiver dem indenbords. Som erhvervsfisker har han en speciel åletilladelse og må fiske ål året rundt modsat fritidsfiskerne, der skal holde pause med rusefiskeri en del af året.
– Fiskeriet her på fjorden og i Smålandsfarvandet kan man ikke leve af som erhverv. Hér skal man længere væk for at fange fisk, når man fisker med trawl, forklarer fiskeren.
Fiskerhuset bevares
Hans fiskerhus er bevaringsværdigt, og det sætter nogle begrænsninger, hvilket ikke generer fiskeren.
– Jeg har da haft henvendelser af folk, der gerne ville købe stedet - og nogle ville sågar udvikle det til boligområde. Men den går heldigvis ikke, siger Tommy Ditlevsen med et smil. Men hvad der skal ske med hans lille havn og stedets status som fiskerihavn, når han en dag ikke vil mere, ved han ikke. De to døtre er ikke fiskere men især børnebørn nyder at tage ud på fjorden i deres fritidsbåde.
Fisker-klaner
Når man nævner Ditlevsen familien - eller klanen vil nogle måske mene - i Karrebæk og Karrebæksminde er der lighedstegn mellem navn og beskæftigelse: fiskeriet.
Men det er faktisk en sandhed med modifikationer. Ditlevsen-familien har generelt været ret så reproduktive gennem generationer, og så mange fiskere har der slet ikke været plads til i havnene - i øvrigt i kamp om pladserne med de øvrige “fiskerklaner”: Martens, Hansen, Henriksen med flere.
Fiskersøn der blev tømrer
En af dem der “brød ud” var Bjarne Ditlevsen. Han ville egentlig gerne have været fisker som sin far, Evald Ditlevsen, der også havde bådeplads i Karrebæk, men han sagde til sønnen, at han godt kunne blive fisker men skulle tage en anden uddannelse først. Og det blev en læreplads som tømrer i et erhverv, der i 1960erne var i fuld gang med at udvide småbyerne med parcelhuskvarterer.
– Jeg hjalp da min far med at fiske, når jeg havde tid. Min far var aktiv med at fiske til det sidste. Han døde i 1998 og blev 86 år, fortæller 83-årige Bjarne Ditlevsen, der er granfætter til Tommy Ditlevsen. De har den fælles oldefar Christian Ditlevsen og deres respektive bedsteforældre var brødre.
Byggede uden erfaring
Bjarne Ditlevsen hjalp også faderen med noget helt andet inden for fiskerifaget. Han byggede, med faderen på sidelinjen, på godt fire måneder den klinkbyggede, og fladbundede fjordjolle, som blev den sidste lokalt byggede jolle. Fra denne fiskede faderen resten af livet og siden er den brugt af familien til hyggeture på fjorden i sommerhalvåret.
– Det lidt specielle ved denne båd, som er opkaldt efter min datter Berit, er, at vi byggede den uden meget erfaring i at bygge både. Jeg snusede på et kursus lidt til, hvordan man byggede både på Nolds værft i Kanalen. Min far lavede nogle skitser til fjordbåden, og det var udgangspunktet. Så gik jeg ellers i gang i januar 1972 og lærte af mine fejl undervejs, fortæller Bjarne Ditlevsen.
Plankerne er savet i hånden og båden er af lærk på eg med douglasgran som den flade bund. Grunden til den flade bund er, at den så kan sejle over det meste af Karrebæk og Dybsø Fjorde, der visse steder har få centimeter fra vandoverflade til havbund.
Båden er kommet på museum
Den har været sat i vandet hvert år siden 1972, men selvom den stadig er velholdt og sejlklar, er den nu kommet på museum. Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum i Karrebæksmindes ældste bygning har taget imod den sidste, lokalt byggede fjordbåd, og det er meningen at den skal præsenteres udenfor under et halvtag. På siden af båden kan man se nogle små huller ind i båden. Det er ind til det hyttefad, hvor fangsten - typisk ål og fladfisk - kunne opbevares friske og i live i vand til båden kom i havn. Lige nu ligger Berit af Karrebæk med bunden i vejret vinteren over foran museet.
