Hvor ligger Løkken: Filmhold var på jagt efter sol i Odsherred

I anden sæson af den populære DR Drama-komedie »Hvor ligger Løkken?« - med Lise Baastrup som madanmelderen Stephanie og Nicolaj Kopernikus som kokken Henrik, der forsøger at styrke deres parforhold - rammer rejsen rundt i Danmark det solbeskinnede Odsherred og Sommerland Sjælland.

I hvert fald var to af tv-holdets tre optagedage i juli solrige.

Den sidste dag var så silende regnfuld, at optagelserne måtte droppes og udskydes til bedre tider.

I ugens løb vendte filmholdet så tilbage til forlystelsesparken, hvor den afbrudte scene i »MiniLegeland« skulle optages.

Og denne gang var vejret helt i top.

- Det var perfekt med masser af sol, fortæller lineproducer Jacob Svensson fra DR Drama.

- Eneste problem var, at Sommerland Sjælland nu er lukket i hverdagene, sådan var det ikke i juli, så vi måtte hurtigt have fat i en flok statister.

- Men her var Sommerland virkelig gode til at sætte gang i deres netværk. Det væltede ind, og vi fik de statister, vi skulle bruge.

- En stor tak til lokalområdet. Og statisterne var supergode, så vi fik gjort det hele færdigt, fortæller lineproducer Jacob Svensson fra DR Drama.

I manuskriptet indgår en kraftprøve-maskine med en stor træhammer, som man kender fra omrejsende markeder.

Den havde tv-holdet lejet og fik fragtet til Sommerland Sjælland i juli, og holdet måtte nu igen leje maskinen og få den bragt ud, så den kunne indgå som vigtig rekvisit i en scene.

- Der er en dreng med i historien, spillet af August Vinkel, og han skal slå på kraftprøve-maskinen, fortæller Jacob Svensson.

- Anden sæson er lidt samme princip som i første sæson - Stephanie og Henrik sejler dennegang rundt i Danmark.

Og ét af deres stop på turen er i Odsherred, hvor de besøger Sommerland Sjælland, oplyser Jacob Svensson.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...