På mountainbikes og hesteryg. Medbringende hunde såvel som bannere. Fællesbrugerlauget for Bidstrupskovene mødte talstærkt op og gjorde deres standpunkt tydeligt, da Naturstyrelsen tirsdag havde inviteret til naturvandring i det område, der potentielt kan blive til en naturnationalpark i hjertet af Bidstrupskovene.
– En væsentlig del af at skabe en naturnationalpark er græssere og hermed også hegn. Og det er en af de ting, jeg kan ane, nok bliver et stort emne for dagens tur, lød det fra skovrider Jens Peter Simonsen fra Naturstyrelsen Midtsjælland, inden turen gik ind i den store skov.
Hvilket hegn?
På den godt tre timer lange tur rundt i skoven, blev der holdt flere stop, hvor repræsentanter fra Naturstyrelsen stod klar til at besvare de mange fremmødtes spørgsmål såvel som fortælle om tankerne bag en naturnationalpark i Bidstrupskovene.
Her blev der blandt andet spurgt, præcis hvilken type hegn, der ville blive tale om, hvis der kommer en naturnationalpark, og der blev spurgt ind til, hvilke og hvor mange dyr, man kan forvente at se i indhegningen.
Hertil forklarede repræsentanterne fra Naturstyrelsen, at der kunne udsættes enten stude, hjortevildt eller heste i Bidstrupskovene. Sidstnævnte fortalte skovrideren dog, at han mente, var mindre sandsynligt.
– Personligt hælder jeg mest til hjortevildt, lød svaret fra Jens Peter Simonsen, der uddybede, at der sandsynligvis ville være tale om 50 til 75 græssende stude i de 640 hektar skov, der er udset som mulig naturnationalpark.
Tør vi?
Foruden slædehunde og jagt, fortalte skovrideren, at han ikke kunne se, hvordan andre brugere af skoven ikke fortsat ville kunne bruge området, hvis der sættes kreaturer ud.
– En naturnationalpark handler først og fremmest om biodiversiteten. Og så skal vi tilgodese friluftslivet så langt hen af vejen som muligt. Og jeg kan ikke forestille mig, at løbere eller mountainbikere skulle stoppe med at komme her, blot fordi der skulle komme kreaturer. Jeg anerkender, nogle måske ikke tør, men så er der stadig den sidste tredjedel af skoven på godt 360 hektar, der kan benyttes, lød det fra Jens Peter Simonsen.
Det var dog ikke et svar, mange af de fremmødte tog for gode varer, og flere begyndte at beskrive, hvordan indhegnede kreaturer ville være lig med, at de ikke kunne bruge området. Fra hundeejere, der ikke ville kunne tage deres hyrdehunde med, til ryttere, der ligeledes var skeptiske overfor tanken om at ride blandt græssende dyr.
– Jeg ville ikke drømme om at bevæge mig ind til græssende køer, hvis jeg ikke sad på en hesteryg. Her er meget trafik i skoven, og på to ben er det bestemt ikke fedt at støde ind i en ko., lød svaret hertil fra en af de fremmødte ryttere.
– Hvis der går 50 stude her, ville du så selv turde bevæge dig herind? Du turde ikke engang give mikrofonen til kvinden på hesteryg før, spurgte Ole Blickfeldt (DF), der sammen med flere andre politikere fra kommunalbestyrelsen var mødt op på vandreturen.
– Ja. Jeg forsøger ikke at være arrogant. Men jeg svarer ud fra en overbevisning om, at det her er noget, der kan lykkes. Det handler om at sørge for, at folk har lysten til at bruge en mulig naturnationalpark. At de tør og er trygge. Og det mål tror jeg på, vi kan nå, lød svaret fra skovrideren, inden turen gik videre ind i skoven.
