Helsingør: I morgen, fredag, var der inviteret til rød valgfest i Toldkammeret, men de tre arrangerende partier, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har nu aflyst festen.
De tre partier har i enighed besluttet at aflyse valgfesten med henvisning til nødvendigheden af at indføre restriktioner for at bekæmpe en stigende smittespredning af corona i Danmark . At afholde en valgfest vil i den sammenhæng sende et forkert signal, lyder det fra de tre partier.