Pernille Svarre og Brian Holm samlede ind til Knæk Cancer

Hillerødborgeren og femkæmperen Pernille Svarre og den tidligere cykelrytter Brian Holm samlede mandag ind til Knæk Cancer-indsamlingen.

Det skete på Pernille Svarres cykelhold i FysioDanmark i Hillerød.

Her blev der fortalt historier fra det virkelige liv fra de to store idrætsudøvere, der begge har været ramt af cancer. Der var stor opbakning blandt medlemmerne. Pladserne blev hurtigt fyldt, og indsamlingsbøtterne blev godt fyldt til formålet.

Pernille Svarre og Brian Holm fortalte hver især om deres egen personlige kamp mod cancer, mens der blev trampet ivrigt afsted på e-Tenzor cyklerne i en hel time.

”At vi kan arbejde sammen med store navne som Pernille Svarre og Brian Holm under vores Knæk Cancer-indsamling her i træningscenteret gør virkelig en forskel,” siger Thomas Höfelsauer, der er medejer af FysioDanmark.

Udover indsamlingen på cykelholdet blev der også doneret en VM-cykeltrøje af Brian Holm, der er signeret af Julian Alaphilippe og Marc Cavendish.

Den er nu blevet sat på auktion via FysioDanmark Hillerøds Facebook-side, hvor man kan byde på den ugen ud. Og pengene går altså til Knæk Cancer-indsamlingen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...