Lørdag den 30. oktober kan det godt være du skal komme i god tid og få parkeret bilen, for der skal nok blive trængsel omkring Høng Centret, når selveste Gurli Gris kommer på besøg og optræder.
Det sker klokken 11 på centertorvet i Høng Centret og alle de små børn, der kender og elsker den frække gris fra tv, vil helt sikkert gerne opleve showet sammen med deres forældre.
Showet er en ny og stor produktion med den verdenskendte Grise familie ”Gurli Gris” , og det er intet mindre end en sensation, når Nordic Event Company nu sender de to verdenskendte og elskede figurer, Gurli og Gustav Gris rundt i hele Norden for at gøre deres entre på diverse scener.
Gurli Gris er et utroligt populært børne tv-program som kan ses på alle børne-tvkanaler i Norden, og blandt andet DR Tvs ”Ramasjang”, Disney Channel, Cartoon Network, Nickelodeon og Barn kanalen sender alle Gurli Gris, flere gange om dagen.
Og passer sendetiderne ikke, så kan de populære gris streames døgnet rundt på Netflix og HBO Og på alle medier ligger serien med Gurli og Gustav Gris i toppen af hitlisten, når det gælder pre-school børneprogrammer.
Totalt vises Gurli og Gustav Gris på tv i 180 lande verden over, og har millioner af fans.
Show i børnehøjde
Når Gurli og Gustav Gris går på scenen, så sker det altid i 100 % børnehøjde, med en flot produktion, stort bagtæpper og intro speak og musik som børnene kender, og nøjagtig en halv time inden show start, går nedtællingen i gang. Når fanfaren lyder starter eventet med en veloplagt børnekonferencier, som med sikker hånd hjælper Gurli og Gustav, og styrer publikum sikkert igennem hele eventet, med både børnesange, musik og sjov indslag.
Efter showet kan børene komme helt tæt på deres idoler og hilse på både Gurli ogGustav Gris, og har man lyst, kan man også få en krammer af de elskede grise. Og tager mor og far kamera eller mobiltelefoner med, så kan man også tage billeder sammen med dem begge, samt helt gratis få en lille Gurli og Gustav overraskelse med hjem.
Så vil du opleve og møde de elskede grise, Gurli og Gustav Gris i levende live, så mød op lørdag den 30. oktober i Høng Centret klokken 11 til denne enestående begivenhed, det bliver garanteret en sjovt og anderledes dag som du sent vil glemme.
