Af Anni Mogensen, museumsdirektør på M/S Museet for Søfart

At narre april har i Danmark været kendt siden 1600-tallet og er oprindelig ét blandt mange overgangsritualer, man har haft for at markere, at der sker en forandring – i det her tilfælde, at foråret kommer.

Og selvom man måske ikke støder på så mange aprilsnarre mere, så kan jeg virkelig godt lide det lille overgangsritual. Den gode aprilsnar lægger sig lige på kanten mellem sandt og falsk, hvor du er snublende tæt på at tro på en løgn, men kan ræsonnere dig frem til, at det må være en falsk historie. Det er et tiltrængt lille frirum, hvor der bliver vendt op og ned på tingene. Og hvor vi er enige om at udforske og lege med grænserne mellem sandt og falsk.

Og så er der den væsentlige ekstra dimension, som jeg som museumsmenneske godt kan lide; aprilsnarren er med til at åbne vores øjne for kildekritik.

Jeg læste for nylig, at fake news afholder flere medier fra at lave aprilsnar. Man er nervøs for, at det forvirrer og går ud over mediernes troværdighed. Men man kunne også vende den om og inspirere til, at det netop er en anledning til at gøre os opmærksomme på, hvordan vi går til de informationer vi får og de historier vi møder. Sikre vi taler om det med vores børn, er opmærksomme og konstruktivt kritiske. Når det bliver sværere og sværere at finde ud af, om man er udsat for falske nyheder, så skal vi måske netop øve os.

Og hvis det så også er forbundet med et godt grin, så synes jeg det går op i en skøn enhed.

Appetit på mere optimisme? Læs også Sally Altschulers klumme “Always look on the bright side”.