Det kan være en lang og sej kamp som privatperson at gå igennem en arbejdsskadesag. Ikke alene kan selve skadehændelsen og -forløbet have både svære fysiske og psykiske konsekvenser, men når man samtidig står med en række strenge krav fra diverse, bureaukratiske instanser i forsøg på at få tilkendt erstatning efter arbejdsskade, kan det hurtigt føles ekstra uoverskueligt og trættende.
Ved arbejdsskader er nemlig tale om en juridisk jungle, og som almindelig borger er ens forudsætninger for at vide, hvad der er relevant, og hvordan man skal forholde sig, ikke nødvendigvis de bedste. I mange tilfælde kan det derfor godt betale sig at inddrage en advokat med speciale i personskade og erstatning.
Der skelnes mellem to forskellige typer arbejdsskade
Som udgangspunkt dækker begrebet arbejdsskade over to skadetyper. De mest hyppige arbejdsskader opstår i forbindelse med arbejdsulykker, hvor man har pådraget sig en personskade.
En arbejdsskade kan imidlertid også dække over erhvervssygdom, som defineres ved en sygdom forårsaget af særlige påvirkninger gennem arbejde. Ofte er der tale om bestemte persongrupper, der via deres arbejde i højere grad er udsat for bestemte påvirkninger, end personer uden denne type arbejde.
Både arbejdsulykker og erhvervssygdomme kan være af psykisk og fysisk karakter.
Anmeldelse og behandling af arbejdsskader
Når man har været udsat for en arbejdsskade, skal man i første omgang sørge for at anmelde skaden via sin arbejdsgiver. Dette skal som hovedregel ske senest ni dage efter, at skaden er sket, men det er også muligt at anmelde skaden, inden for 1 år efter hændelsen har fundet sted.
Er der tale om erhvervssygdom, påhviler det de læger, der ved undersøgelse konstaterer, at der er tale om en sygdom opstået i forbindelse med arbejde, at anmelde skaden.
Selve sagsbehandlingen af skaden foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som i første omgang vil tage stilling til, om din skade er omfattet af de gældende love og regler på området.
Herefter vil styrelsen tage stilling til, om du er berettiget til én eller flere erstatningsposter. Disse kan eksempelvis omfatte varige mén, svie og smerte, tabt erhvervsevne, dækning af behandlingsudgifter og forsørgelsestab.
Hvem har ansvaret?
I nogle sager kan en arbejdsskade også være dækket af en ansvarsforsikring. Hvis det er tilfældet, kan man være berettiget til yderligere poster, da skaden behandles efter et andet regelsæt end hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I de tilfælde, hvor din arbejdsplads kan holdes ansvarlig for din arbejdsskade, vil du som udgangspunkt være dækket både af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring og dennes ansvarsforsikring.
Såfremt arbejdsgiverens ansvarsforsikringsselskab kan inddrages, kan der gøres krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, tab af erhvervsevne og ikke mindst bidrag til advokatomkostninger.
Uanset hvem, ansvaret påhviler, hvilke erstatningsposter man potentielt kan søge, og om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, er det altid en god idé at inddrage en professionel advokat, således sagen føres optimalt, og man får den nødvendige hjælp og støtte undervejs.