Uskønt og ressourcespild - sæt begrænsning på antal valgplakater

Så oplever vi igen lygtepæle, vejtræer m.m. fyldt med valgplakater. Måske husker jeg forkert, men det forekommer mig, at antallet i år langt overstiger, hvad vi tidligere har set.

Kønt er det efter min mening ikke, og jeg ser det som et stort ressourcespild, da de fleste plakater sikkert vil blive destrueret, når valget er overstået.

Jeg skal derfor foreslå, at partierne forud for næste byrådsvalg indgår en aftale om, at hvert parti højst må opsætte f.eks. 50 plakater i hele kommunen.

Efter al sandsynlighed vil de fleste blive opsat på steder, hvor der kommer mange mennesker, f.eks. ved indkøbscentre og stationer, så borgerne vil stadig blive mindet om, at der snart er valg.

I stedet kunne man anvende pengene til annoncering i medierne og til at få udarbejdet nogle gode valgbrochurer, som man i modsætning til plakaterne godt kan blive lidt klogere af.

Vedrørende folketingsvalg kunne man aftale noget tilsvarende i valgkredsene.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...