Køber Hørsholms nye friplejehjem

Det nye friplejehjemmet forventes at slå dørene op for de første beboere i sommeren 2025, og det skal drives af Attendo A/S.

Det nye friplejehjemmet forventes at slå dørene op for de første beboere i sommeren 2025, og det skal drives af Attendo A/S.

Det kommende friplejehjem i Hørsholm har fået nye ejere.

Selskabet Northern Horizon har købt projektet af Scandinavian Proberty Development, der har stået for udviklingen af det 4.500 m² store friplejehjem, der er ved at blive opført ved den militære klædefabrik.

Friplejehjemmet vil omfatte 60 plejeboliger, fællesområder, herunder et orangeri på tagterrassen og en biodivers have, samt administrationsfaciliteter. Det er tegnet af Danielsen Architecture og forventes at opnå DGNB Guld.

- Den kommende ejendom er et resultat af et tæt samarbejde med Hørsholm kommune og er helt på linje med kommunens værdier og visioner for byudvikling samt ældrepleje, siger Niclas Thorsbrenner, partner hos Scandinavian Property Development, i en pressemeddelelse.

Han oplyser videre, at friplejehjemmet vil tilbyde moderne lejligheder af høj kvalitet, der lever op til de nyeste standarder for indretning og komfort. Der har ligeledes været fokus på at sikre den arkitektoniske kvalitet i bygningens ydre.

Artiklen fortsætter under foto...

Med Attendo

Det nye friplejehjemmet forventes at slå dørene op for de første beboere i sommeren 2025, og det skal drives af Attendo A/S, der er Nordens største private udbyder af ældrepleje.

- Vi har et fremragende, mangeårigt samarbejde med Attendo. I dag driver Attendo flere af vores plejehjem i Sverige og Finland samt vores danske plejehjem i Frederikssund, og vi glæder os til at byde dem velkommen i Hørsholm, udtaler Kasper Wehner, co-fund manager hos Northern Horizon og ansvarlig for investeringer i danske marked, i samme pressemeddelelse.

De nye ejere af friplejehjemmet i Hørsholm, Northern Horizon, er en uafhængig kapitalforvalter med mere end 20 års erfaring. Siden 2007 har virksomheden haft et strategisk fokus på pleje og seniorboliger i Norden. Gennem fire specialiserede fonde har de investeret i mere end 140 plejeejendomme i Norden.

Friplejehjemmet i Hørsholm indgår i den fjerde plejehjemsfond, der har en samlet investeringskapacitet på 4,9 milliarder kr.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...