Bulgarsk dreng død efter skudepisode

OPDATERING: Politiet meldte tidligere ud, at der var tale om en svensk dreng, men de har efterfølgende skrevet ud på Twitter, at drengen var fra Bulgarien, som kom til Skandinavien tidligere på året. Hans pårørende i Bulgarien er blevet underrettet. 

Det fik fatale konsekvenser for en 17-årig bulgarsk dreng, at han tog til frisøren i Islev for at blive klippet i går. Klokken cirka 11.30 trængte to maskerede mænd ind i frisørsalonen og begyndte at skyde, inden de stak af. Den 17- årig blev ramt af kuglerne i halsen, men også to andre blev ramt.

Ejeren blev skudt i maven, mens en 15-årig skoleelev fra Islev Skole blev skudt i hånden. Skoleeleven blev udskrevet efter behandling på hospitalet i går. Ejeren af frisørsalonen blev i går meldt i kritisk tilstand, men han er lørdag morgen udenfor livsfare, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politiet ønsker ikke at oplyse om den bulgarske dreng har tilknyttet til eller kender den 21-årig svensker som torsdag blev anholdt og sigtet for et drab på Nørrebro onsdag aften.

Indehaveren af frisørsalonen bor til daglig i Sverige, men om det har en betydning for episoden, er ikke kommet frem endnu.

Noget, som er kommet frem, er, at politiet arbejder ud fra, at skuddrabene på Nørrebro og i Islev har noget med hinanden at gøre og har relation til en konflikt i rocker- og bandemiljøet.

På den baggrund er det Københavns Vestegns Politis vurdering, at de involverede grupperinger i Københavns Vestegns Politikreds vil kunne træffes i dele af Rødovre Kommune og i dele af Herlev Kommune, derfor har de indført visitationszone frem til den 17.december.

Den historie kan du læse mere om her

Episoden har rystet lokalsamfundet i Islev, som lørdag aften klokken 18 har inviteret til fakkeloptog på Islev Torv

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...