Nå, vil mange sikkert tænke. Det er vi da alle – og især, når vi nu, ligesom jeg, stiller op som kandidat til det kommende kommunalvalg 2021.
Men jeg vil alligevel gerne gribe muligheden for at forklare, hvad jeg lægger i betydningen af disse ord, og hvordan de præger mig som kandidat til Roskilde Byråd.
Den samfundsmæssige udvikling, hvor leder og virksomheders grundlæggende formål har været ”What`s in it for me?” – altså ”Hvad for jeg selv ud af det?”, koste hvad det vil - er efter min og andres meninger skyld i de kriser, vi nationalt og lokalt nu oplever. Ledelsesformen har ofte været hierarkisk, og virksomheders (både offentlige og private) beslutninger blev ofte truffet ud fra et lokalt perspektiv og ikke altid ud fra et globalt og bæredygtigt perspektiv. Efter min mening er der stadig et for stort fokus på den økonomiske bundlinje og ikke en bæredygtighedsbundlinje. FN`s 17 verdensmål, som 193 lande over hele kloden vedtog i 2015, kan hjælpe os. De 17 verdensmål går fra et nuværende ”mig selv nærmest” til et ”VI”, og at vi i fællesskab løser kriserne sammen. Eksempelvis kender klima og biodiversitet ingen grænser (jfr. professor Steen Hildebrandt, Politiken, 30. oktober). Det er i min optik at tage hensyn og optræde hensynsfuld! Kan det omsættes til lokalpolitik i Roskilde?
Det første vi skal er at informere opad – og i langt, langt større grad insistere på og starte dialogen med det nationale lederskab, regering og folketing. Vi skal insistere på, de indtænker bæredygtighed ind i reformarbejdet. Her kunne starten være ar stille spørgsmålet: Er bæredygtighedsbundlinjen med udgangspunkt i de 17 verdensmål i orden? Hvis ja, vil den økonomiske bundlinje også være det – netop fordi vi opfører os hensynsfulde og ansvarlige.
Kan det omsættes til lokalpolitik i Roskilde (mens vi venter på folketinget)? Det mener jeg – og jo før, jo bedre! Det at sigte efter en bæredygtighedsbundlinje, er blandt andet at gennemarbejde de politiske tiltag. Det går alt, alt for stærkt!!!! – og nogle gange med uhyrlige konsekvenser til følge. Jeg griber gerne i egen barm som socialdemokrat! De kriser vi står i som f.eks. fastholdelse og rekruttering af medarbejdere til velfærdområderne og et forsat øget udgiftspres på ældreområdet og det specialiserede børne – og voksenområde kræver en anderledes tilgang end tidligere. De metoder vi p.t. politisk anvender er udfordrede – og det kræver måske helt nye og anderledes tilgange. Under alle omstændigheder kræver det mod og tid. Det kræver igen en ”VI” – og ”fællesskabstilgang” – og efter min mening at sigte efter bæredygtige løsninger.
Det håber jeg, et kommende byråd vil overveje at anvende som i det politiske arbejde.
Jeg vil gøre mit, hvis jeg får muligheden.
Bente Dieckmann
kandidat for Socialdemokratiet
Motelvej 27 D
Roskilde.