Politiet undersøger netop nu en skudepisode i Islev, og i den forbindelse har politiet spærret et stort område af for at sikre spor, som gerne skulle føre til pågribelsen af gerningsmændene. Spærringen er blandt andet på Islev Torv, Islev Skole og et større villakvarter, hvor folk ikke kan komme hjem, så længe politiet er i gang med deres arbejde på stedet. Skoleeleverne har dog fået lov til at forlade skolen, men Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre. Kommunen samarbejder tæt, og følger politiets anvisninger. Beskeden er ligeledes sendt ud på portalen Aula.
Med hjælpeforanstaltninger til elever og forældre oplyser kommunen, at der er tale om krisepsykologer, som vil stå til rådighed over hele weekenden og i det omfang som ansatte og elever har behov for at tale episoden igennem.
Vi følger sagen...
