Se 64-årige Liannes vilde forvandling: Jeg var prinsesse for en dag

Ny frisure, nye negle, nyt tøj og en fem retters menu på Skipperhuset. 64-årige Lianne Hattel, fra Tikøb følte som prinsesse den dag hun fik helt store makeover

Ny frisure, nye negle, nyt tøj og en fem retters menu på Skipperhuset. 64-årige Lianne Hattel, fra Tikøb følte som prinsesse den dag hun fik helt store makeover

For 64-årige Lianne Hattel bliver fredag den 19. november 2021 en dag hun aldrig glemmer.

Det var dagen, som en række forretninger i Fredensborg havde udvalgt, til at den 64-årige kvinde fra Tikøb skulle gennemgå den helt store makeover fra almindelig kvinde til superstjerne.

Og det er en dag der nu står som noget helt særligt for den 64-årige efterlønner, der aldrig tidligere har fået zoneterapi eller ordnet negle.

- Det var simpelthen så overvældende en oplevelse. Det kunne jeg godt gøre igen, siger hun og uddyber:

- Alle var simpelthen så søde, så det var ligesom at være en tur i byen med veninderne, tilføjer hun.

Undervejs blev hun fotograferet af fotografen Peter Dahlerup.

- Det var simpelthen som at være prinsesse for en dag, siger hun.

Fik ideen i sommer

Ideen opstod i sommer, hvor en række driftige erhvervskvinder fra Fredensborg mødtes til den begivenhed de kaldte ’Girls Night Out’. Der var god stemning og de mange butiksindehavere blev enige om vise hvad, de i Fredensborg kan formå, hvis de samler kræfterne. Derfor ville de lave et event, hvor en kvinde blev stylet som en superstjerne til den helt store makeover.

Herefter søgte de på Facebook efter en kvinde og det blev 64-årige Lianne Hattel fra Tikøb som blev den heldige vinder, der fik sin drøm opfyldt om at blive stylet som en filmstjerne.

Det med at arbejde på et filmset, er dog heller ikke ukendt for den 64-årige efterlønner, for efter et arbejde som økonoma i Det Danske Madhus i Helsingør, har Lianne Hattel suppleret sin efterløn med arbejde som statist. Hun har været med i mange forskellige TV-serier blandt andet Sommerdal.

Startede ugen før

Herefter var alle klar, og den store makeover var nøje tilrettelagt og startede allerede en uge før for at få tid til det hele. Her blev Lianne Hattel klippet og fik farvet striber i håret af Lene Andersen, som bor i Fredensborg, men i øjeblikket arbejder i Soul of Hair i Hellerup. Dagen før startede Lianne Hattel så hos Audra Negle Salon i Sørup, hvor hun fik ordnet negle. Herefter gik turen til By Dina på Stenbækgårdsvej, hvor hun fik en 75-minutters behandling.

Fredag var så den helt store makeover-dag og den startede overfor Asminderød Kirke i White Nile Cotton, hvor Lianne Hattel først fik zoneterapi. Efterfølgende stod den på frokost i caféen i No. 16, og i Kommandanten og Cecil hos Rikke mødtes hun igen med Lene Andersen, der er stylecoach. Så gik turen til Butik Franci, hvor hun skulle have nyt tøj med tilbehør. I Fredensborg Briller fik hun briller hos Anja og smykker hos Sabine og sluttede med lækker chokolade hos Fredensborg Blomster, hvorefter Lianne måtte stå model midt i Jernbanegade.

Stor menu på Skipperhuset

Dagen sluttede med en stor fem-retters menu på Skipperhuset, hvor Lianne Hattel og hendes veninde kunne sætte sig til bords kl. 18.

- Der fik vi fem serveringer, med skøn rødvin, det var simpelthen så lækkert, men de da de spurgte os om vi ville have kaffe, var vi så mætte, at vi takkede nej til kaffen og kørte hjem, siger hun.

Har du lyst til at læse om det hele og se alle billederne så klik på www.dahlerup.dk/blog/

FAKTA

De var med i den store makeover

Soul of Hair, Hellerup

Audra Negle Salon, Sørup

By Dina

White Nile Cotton

Kommandanten og Cecil

Cafe No 16

Butik Franci

Fredensborg Briller

Sabine, smykker

Fredensborg Blomster

Skipperhuset

Foto: Peter Dahlerup

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...