Høje-Taastrup: I år 2019 røg Gadehavegaard af ghettolisten, i år 2020 var Charlotteager ikke længere på listen, men det blev ikke til et hattrick, da Taastrupgaard forbliver på ghettolisten. Dermed er der stadig en såkaldt ghetto i Høje-Taastrup Kommune ligesom tilfældet var sidste år.
– Strukturelle forandringer tager tid. Tilbage i år 2016 lagde vi en strategi for, at vi i år 2026 ikke længere havde såkaldte ghettoer, og det arbejder vi fortsat ud fra, siger borgmester Michael Ziegler (K).
Langt sejt træk
Han havde håbet på - men ikke regnet med - at Taastrupgaard ikke længere ville være at finde på listen.
– Det er et langt, sejt træk. Der er mange forandringer i gang, og de sker ikke bare fra den ene dag til den anden, siger borgmesteren.
Høje-Taastrup Kommune har forpligtet sig til en række forandringer for at få Taastrupgaard af ghettolisten, og derfor har man blandt andet revet 188 boliger ned, ligesom Taastrupgaards beboere har vedtaget en gennemgribende modernisering og forandring af deres boligområde og boliger til 1,3 milliarder.
Taastrupgaard er et såkaldt ‘hårdt’ ghettoområde, hvilket er en staus et boligområde kan få, hvis det optræder på den såkaldte ghettoliste fire år i streg.
Fakta: Nøgletal for Taastrupgaard
Et ghettoområde skal rumme minimum 1000 beboere førend det kan opnå status som ghetto. I Taastrupgaard bor der over 2000 beboere. Desuden opfyldte området følgende kriterier for at være på ghettolisten ved seneste opgørelse.
Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
- 66,7 % er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. (Ghettokriterium: > 50 %)
- 26,1% af beboerne uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse. (Ghettokriterium: > 40 %)
- 2,28 % af beboerne er dømt for overtrædelse af loven. (Ghettokriterium: ≥ 2,27 %)
- 82,7% af beboerne i alderen 30-59 år har alene en grunduddannelse. (Ghettokriterium: > 60 %)
- 52,9 % Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i området er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.