Trykkeri lukker

Trykkeriet ejes af Sjællandske Medier, der har besluttet at lukke det, da der er en tiltagende overkapacitet på det danske trykmarked.

Provinstrykkeriet er et rotationstrykkeri, der aktuelt trykker dagbladet Sjællandske, som udgives af Sjællandske Medier, Folketidende for Lolland-Falster, der udgives af Folketidende Gruppen, samt en række ugeaviser.

Trykningen af Sjællandske og Folketidende flyttes til Sjællandske Mediers trykkeri i Ringsted, mens trykningen af ugeaviserne fordeles mellem Ringsted og Holbæk, hvor Sjællandske Medier også ejer og driver et trykkeri.

– Vi er kede af at måtte lukke trykkeriet i Ørslev, hvor vi altid har oplevet stor loyalitet blandt medarbejderne og en fin trykkvalitet, siger Sjællandske Mediers administrerende direktør, Jens Nicolaisen.

Men det er en økonomisk nødvendighed, når markedet svigter.

- Forud for beslutningen er gået en større analyse af blandt andet de tre trykkeriers maskinpark og den sjællandske infrastruktur. Når valget er faldet på Provinstrykkeriet skyldes det først og fremmest, at det vil være lettere at opnå synergier og gensidig aflastning mellem de to tilbageværende trykkerier end mellem et af dem og Provinstrykkeriet, forklarer Jens Nicolaisen.

Cirka halvdelen af de faste medarbejdere ved trykkeriet i Vordingborg er tilbudt fortsat beskæftigelse ved Sjællandske Mediers trykkeri i Holbæk. Det har desværre ikke været muligt at sikre de resterende medarbejdere fortsat beskæftigelse ved Sjællandske Medier, beklager direktøren.

Den endelige nedlukningsdato for Provinstrykkeriet er endnu ikke besluttet, men det bliver i løbet af januar.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...