hyldest De mange frivillige, der på den ene eller anden måde hjælper til i eksempelvis en forening i Hillerød, blev i fredags fejret med en stor havefest i Kulturhaven, der ligger mellem Hillerød Bibliotek og Frivilligcenter Hillerød.
Lokale foreninger, grupper og fællesskaber båd på masser på aktiviteter og musikalske indslag. Man kunne stå på skateboard med Street Lab, prøve naturtræning med Ældre Sagen, prøve at skyde med bue og pil, spille bordfodbold, bordtennis eller skak og meget, meget mere.
Klokken 18 blev årets Frivilligsocialpris uddelt (det kan du læse mere om på side 10 og 11 i denne avis), og derefter var der fællesspisning på biblioteket for alle frivillige. Havefesten var arrangeret af Kulturaksen i Hillerød, der består af Klaverfabrikken, Hillerød Bibliotek, Hillerød Musikskole, Museum Nordsjælland og Frivilligcenter Hillerød, i samarbejde med Hillerød Kommune og Royal Stage. Anledningen er Frivillig Fredag, der hvert år markeres i hele landet den sidste fredag i september som fejring af det frivillige engagement.