Byen får et apotek mere

»Apoteket Smedelundsgade Holbæk« er avnet på et nyt apotek, der midt i oktober åbner i Holbæk.

Apoteket indrettes i Føtex. Her kan kunderne hente receptpligtig medicin og købe håndkøbsmedicin, kosttilskud og personlige plejeprodukter.

- Førhen har vi kun haft mulighed for at sælge et begrænset udvalg af håndkøbsmedicin, men nu kan vi tilbyde vores kunder et full-service apotek med faguddannet personale, oplyser varehuschef Lene Lauritzen.

Apoteket bliver en filial af Asnæs Apotek.

- Jeg glæder mig til at åbne apoteket og give indbyggerne i Holbæk mulighed for at købe deres medicin, hvor de i forvejen kommer for at købe dagligvarer. Jeg ser Føtex' gode parkerings­muligheder som en stor fordel, siger apoteker Jan Milsø Stephensen.

For at skabe plads til det nye apotek skal der bygges om.

- Apoteket kommer til at fremstå flot og moderne. Det indrettes, hvor der nu er elektronikafdeling, fortæller varehuschef Lene Lauritzen.

Apoteket i Føtex forsynes med et robotlager, så alle recepter ekspederes med det samme. Derudover får apoteket et omfattende sortiment inden for kosttilskud og personlig pleje, som supplerer varehusets øvrige varesortiment.

Der vil være åbent syv dage om ugen. Åbningstiderne tilpasses kundestrømmen, men vil som udgangspunkt være mandag til fredag klokken 9-18, lørdag 9-14 og søndag 10-13.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...