’Pinligt og skamfuldt: ’ Skolebestyrelse beder lokale om hjælp til undervisningsmaterialer

Forældrene på en sjællandsk skole vil efter påske tage sagen i egen hånd, selvom de bestemt ikke bryder sig om det. Alternativet er dog værre. Der er nemlig så få penge på skolens budget, at skolebestyrelsen efter påske vil gøre noget helt specielt og drastisk, som de aldrig har gjort før.

De vil nemlig kontakte lokale virksomheder og menighedsråd i håb om, at de enten vil sponsorere kontanter eller materialer, der kan bruges i undervisningen.

- Da vi gennemgik skolens budget på seneste møde, var beløbene så latterligt små, at det er stort set umuligt at drive skole i en tilnærmelsesvis ordentlig kvalitet, siger Jørgen Sloth, der er skolebestyrelsesformand på Karlslunde Skole.

Han fortsætter:

- Vi ser ingen anden udgang end at gå tiggergang hos lokale interessenter. I Karlslunde er derfor eksempel et industrikvarter, hvor nogle af virksomhederne måske har noget, som kan bruges i håndværk og design, i økonomi eller i matematik. Man kunne også forestille sig, at menighedsrådet vil give lidt penge, så vi kan få bedre materialer i kristendomsundervisningen.

Ifølge budgettet er der afsat mellem 25.000 og 7.000 kroner i alt til fagene dansk, engelsk og matematik i hele 2024. Det svarer til, at der kan bruges mellem 20 og 70 kroner per elev til undervisningsmaterialer i de tre fag. En engelskbog til syvende klasse koster eksempelvis 309 kroner.

Sjællandske Nyheder har den seneste tid sat fokus Greves folkeskoler. For nylig sagde tre skoleledere deres job op, blandt andet med den begrundelse, at det er svært at drive skolerne med de økonomiske midler, som politikerne afsætter. Ifølge Kommunernes Landsforening bruger kommunen, hvad der svarer til 25 millioner kroner mindre end landsgennemsnittet på de cirka 5.000 elever.

Det giver store bekymringer hos samtlige ni skolebestyrelser.

- Det er jo ufatteligt, at vi bliver nødt til at bede om hjælp på den måde. For os som forældre er det pinligt og skamfuldt at sende vores børn i en folkeskole, hvor der ikke er råd til det mest basale. Vi har i årevis råbt højt om udfordringerne, når der har været budgetforhandlinger, men politikerne er åbenbart helt ligeglade, siger Jørgen Sloth.

For nylig besluttede byrådet at lægge skolerådet sammen med børnerådet. Det var ellers i skolerådet, at skolebestyrelserne kunne gøre opmærksom på, hvordan hverdagen ser ud på skolerne over for forvaltningen og politikerne. Nu sidder der så mange i det nye sammenlagte råd, at der er flere medlemmer end i Folketinget ifølge Jørgen Sloth.

- Det svækker jo muligheden for dialog om skolerne. Vi er ved at have et pseudodemokratisk system, hvor politikerne gør, hvad de har lyst til. Vi er reelt sat udenfor indflydelse. Det er derfor, at vi nu desværre må tage sagen i egen hånd og må spørge lokale om hjælp til penge eller materialer til undervisningen, siger Jørgen Sloth og uddyber:

- Når politikerne ikke vil handle og da afstanden fra de flotte ord og byrådets ungepolitik er nærmest kosmisk, må vi selv handle. Politikernes manglende handlekraft skal jo ikke gå ud over vores børn.