Nyt legetøjsmekka åbner

Legetøjsbutikken Fætter BR åbner i slutningen af oktober med et helt nyt koncept i de store lokaler på Nybrovej, der tidligere husede Toys'R'US

Legetøjsbutikken Fætter BR åbner i slutningen af oktober med et helt nyt koncept i de store lokaler på Nybrovej, der tidligere husede Toys'R'US

Da den tidligere ejer af Fætter BR, Top-Toy-koncernen, gik konkurs i 2019, købte detailgiganten Salling Group rettighederne til varemærket Fætter BR samt det danske varelager fra konkursboet, og de valgte efterfølgende at genåbne 26 BR-butikker rundt om i landet.

Det seneste år er der brugt masser af tid og kræfter på at ombygge og modernisere en del af de 26 butikker. Og nu er Salling Group klar til at åbne to nye butikker. Den ene af dem i Gentofte.

Distriktschef for Fætter BR på Fyn og Sjælland, Stig Michaelsen, fortæller, at mange af de gode erfaringer, man har gjort sig i forbindelse med ombygningen af butikkerne i Århus, Kolding, Odense og Rødovre, danner grundlag for indretningen af den nye butik på Nybrovej.

"Indretningen kommer til at minde en del om den, der ligger i Rødovre, men både leverandører og kunder har også været med til at komme med input til indretning og indhold i den nye forretning, siger Stig Michaelsen."

God placering

Lokalerne, der ligger mellem Elgiganten og Jysk på Nybrovej, var attraktivt både størrelsesmæssigt og geografisk.

For til trods for, at de fysiske legetøjsbutikker har haft det vanskeligt i takt med, at nethandlen er steget, så er han fuld af optimisme.

"Den gode nyhed er, at der er et potentiale, hvis man gør noget ud af butikslayoutet. Fætter BR skal være et sted, man kan tage hen og lege. Jeg kan huske, da jeg selv var barn, at man tog ud for at kigge i legetøjsbutikkerne for at finde ud af, hvad man ønskede sig i julegave," siger Stig Michaelsen.

Det skal med andre ord være en inspirerende og sjov oplevelse at besøg butikken.

Plads til leg

De nye forretninger er bygget op som en rund cirkel med en legeplads i midten. Generelt er der meget mere plads til leg og fantasi. Og hver butik er indrettet med sit eget univers, f.eks. et jungle- eller sørøvertema.

"I vores LEGO-afdeling har vi en lille biograf. Den er dimensioneret efter børn, så de kan sidde derinde i en hule og se LEGO-film. I Rødovre har vi også en kæmpe pool kun med røde klodser. Vores leverandører vil gerne lege med. Selvom der er meget nethandel, så vil de også stadig gerne de fysiske butikker. I vores ombyggede butikker har vi bygget en lille by, hvor der både er et Gurli Gris-hus og en LEGO-politistation," fortæller Stig Michaelsen.

Det nye koncept kræver en langt mere kreativ linje i butiksopbygning.

"Men vi kan se, at det virker. Kunderne bliver længere. Forældrene bruger besøget som et frirum i en travl hverdag, hvor de lige kan lege lidt med deres børn. Det kan godt være, at de ikke altid køber noget, men de ved, at vi er der," siger Stig Michaelsen.

Han forventer at den nye Fætter BR i Gentofte bliver klar til åbning i slutningen af oktober.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...