Da jeg i radioen forleden hørte, at Michael Bundesen var død, rejste jeg mig op, og meget gamle minder vældede ind over mig.
Michael og jeg voksede op i det samme almene (dengang borgerligt sociale) boligselskab Taarbækhøj, hvor mine forældre flyttede ind i "forhuset" Taarbæk Strandvej 91B den 15. maj 1952, og hvor Michaels forældre boede i "baghuset" på Taarbækdalsvej 3A.
Det var faktisk det såkaldte bedre borgerskab, der boede i Taarbækhøj. Michaels far var jurist, og hvis jeg husker ret, direktør i Nordisk Gjenforsikring.
Min far var landsretssagfører og min mor cand.mag. Naboerne var blandt andet en underdirektør i Arbejdsgiverforeningen, en arkitekt og en departementschef i Boligministeriet. Det var også et meget socialt sted. Der var mig bekendt på et tidspunkt 80 børn i afdelingen.
Michael var et år ældre end jeg. Vi legede sammen, gik på Taarbæk Skole sammen og siden på Ordrup Gymnasium. Michael kom i Søværnet, hvorunder han kom til Thule. Jeg mener, at han allerede der optrådte. Han havde en Fiat 500 i en lidt avanceret rød/sort bemaling, som han gav mig nøglerne til og bad om at røre jævnligt. Så kom han tilbage og skulle læse jura. Det skulle jeg også, og vi startede på samme hold i august 1969. Det var et sjovt hold, og vi hyggede os.
Første årsprøve var også en stopprøve. Michael og jeg samt et par piger besluttede at læse sammen i påsken 1970, og vi lånte et sommerhus ved Sejrøbugten. Pigerne kunne bo i det fine sommerhus, mens Michael og jeg blev anvist et lille uopvarmet sommerhus på en nabogrund. Der var ingen ovn eller elpaneler, kun en elektrisk varmeblæser. Jeg mener, vi klarede to nætter.
Men da mine forældre var bortrejst, sagde jeg, at vi bare kunne køre til vores store og dejlige centralvarmeopvarmede sommerhus i Asserbo. Michael havde udskiftet sin lille Fiat med en Morris Minor, og da han på et tidspunkt skulle til højre, måtte han køre ligeud, fordi Morrisens bremser svigtede. Men vi kom frem. Vi havde købt noget mad, og der var masser af vin i huset.
I huset lå indbundne årgange af Anders And. Michael trængte til et varmt karbad, og jeg kan stadig se ham gå igennem dagligstuen i en kort badekåbe med to årgange Anders And under armen. Jeg går ud fra, at han sang i badet.
Michael og jeg klarede stopprøven og fortsatte derfor på 2. år.
Undervisningen foregik mange steder i Københavns centrum, blandt andet i Messens knappelager på øverste etage i Købmagergade. Messen var i gamle dage et kendt stormagasin i stil med Daells Varehus. Jeg må være kommet lidt tidligt, men Michael var kommet før. Da jeg kom op, sang han med sin store og smukke bariton, såvidt jeg husker, en arie fra en klassisk opera. Det er nu 49 år siden, men mindet står lysende klart.
Michael fik 1. dels jura, men herefter helligede han sig sin musikalske karriere. Vi var i kontakt senere, men primært nød jeg Shu-bi-duas musik, deres humor og underfundigheder og "Bondens" smukke stemme. Hvem andre end de kunne finde på at tænde bål på gravhunde og synge om kylling med softice.
Aldrig har jeg kedet mig, når jeg hørte Shu-bi-dua, men jeg blev bedrøvet, da jeg for et par år siden så Michael handicappet og decimeret af hjerneblødning
Nu er Kim Larsen og Michael Bundesen væk. To væsentlige mennesker i den danske rock-pop musik. De har øvet indflydelse på os alle, hvilket jeg er taknemmelig for. Måske ville en passende sang ved Bondens bisættelse være "Om lidt er vi borte".
Peter Kjærgaard-Petersen
Taarbæk Strandvej 91B
2930 Klampenborg
