Hvorfor bliver byggeriet af Danmarks tredjelængste bro egentlig bygget ude midt på vandet i stedet for inde fra land? Det er spørgsmål, som mange forbipasserende har stillet i årenes løb. Det er først nu, at det historiske brobyggeri er blevet landfast, men det er der en god årsag til.
Gennem det seneste års tid er det gået stærkt med at få bropiller og brodragere ud i Storstrømmen, men inde ved land har man længe haft et hængeparti. Mellem de brofag, der er støbt på stedet inde på land, og brofagene ude på vandet har der hidtil været et hul, der har besværliggjort arbejdet med broen. Tirsdag blev det hul langt om længe fyldt, da man hejste den længe ventede brodager på plads og dermed gjorde den nordlige del af brobyggeriet landfast.
- Det er et stort skridt for projektet, for nu er vi landfast både på den sydlige og den nordlige del, forklarer Barry Crouchman, projektdirektør for SBJV, der står for byggeriet.
- Det gør vores liv meget nemmere, at vi nu får adgang til brobyggeriet fra land, så vi kan køre maskiner og mandskab ud i stedet for at sejle. Det bliver meget nemmere at få lavet broen færdig, forklarer han.
Kunne ikke vente
Gennem årene har flere på de sociale medier undret sig over, hvorfor brobyggerne har bygget broen i tilsyneladende tilfældig rækkefølge ude på vandet i stedet for at starte byggeriet i hver ende og arbejde sig ud mod midten.
Men det er slet ikke praktisk muligt at gøre det på den måde. I hvert fald ville det have ført til en endnu større forsinkelse af broen, lyder forklaringen fra Barry Crouchman.
- Det ville have krævet, at brofagene inde på land var færdige først, før vi kunne begynde at bygge ud af på vandet. Vi er først lige blevet færdige med at støbe delene på Masnedø, så vi ville være kommet langt bagud i tidsplanen, hvis vi først skulle i gang med at bygge nu, forklarer han.
- Normalt er den del, der skal støbes inde på land, den nemmeste del af projektet, men her har det taget længere tid, og vi har ikke kunnet vente på den del, forklarer han.
- Vi kan ikke støbe de her elementer hen over natten. De følger et meget stramt program, og det har fungeret meget fint med at få sejlet dem ud, forklarer Barry Crouchman og tilføjer, at man aktuelt har fire brodragere liggende klar på lageret til at blive sejlet ud.
Det har også været økonomisk mere bæredygtigt at gøre det på denne måde, tilføjer Niels Gottlieb, projektchef hos Vejdirektoratet.
- Vi har sparet et halvt år, og vi har kunnet genbruge stilladser. I stedet for at have to ens stilladser, blev stilladset fra Falster flyttet til Masnedø, da man var færdig med at støbe på Falster. Det er derfor, at man først er blevet færdig med at støbe på Masnedø nu, forklarer han.
Over to kilometer er klar
Tirsdag var det 23. brodrager, der blev hejst på plads på storstrømsbroen. Plus de i alt fire brofag inde på land, så er man nu oppe på i alt at have 2160 meter af den nye bro.
I alt skal 44 brodragere på plads, og det arbejde forventer man at være færdige med inden årets udgang.
Derefter venter alle finjusteringerne, autoværnet, fugtisoleringen af brodækket, asfaltarbejdet og skinnelægningen, inden broen efter planen kan åbne for biltrafik i slutningen af 2025 og togtrafik i 2027.
Med tirsdagens hejsning er det nu muligt at se et langt stykke af den nye bro helt tæt på, hvis man besøger Masnedøfortet på Fortvej 8.
