Fup-annoncerne med slankemidler, hvor overlæge og fedmeekspert Jens-Christian Holms navn og billede bliver misbrugt, kan være den første eller en af de første gange, at en fagperson bliver brugt i snyderiet.

Og selv om adskillige kendte mennesker - fx tv-værten Sofie Linde - tidligere er blevet misbrugt til at promovere diverse mirakelkure, så er det tilsyneladende få mennesker, som anmelder, at de er blevet snydt til at betale for produkter fra den type annoncer.

Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) har eksisteret siden december 2018 og har i den periode ikke modtaget anmeldelser fra borgere, der er blevet snydt af slankeannoncer med kendte mennesker som falsk blikfang.

- Men vi har fået anmeldelser fra borgere, der er blevet bedraget af annoncer med kendte, der anbefalede forskellige investeringsmuligheder, hvor det har vist sig, at det ikke er en reel investering, siger fungerende vicepolitiinspektør Roland Klein, LCIK.

Hvis borgere betaler for et produkt ud fra en fup-annonce, som eksempelvis den overlæge Jens-Christian Holm medvirker i mod sin vilje, kan det meget vel blive en sag for politiet.

- Der er givet folk, der falder i, selv om vi ikke har set anmeldelser endnu. Hvis man enten ikke modtager noget eller modtager et ubrugeligt produkt - kalktabletter eller en tom pakke - kan der være tale om bedrageri. Når bagmændene udgiver sig for at være en anden, er det med til at styrke forsættet om at begå noget kriminelt, siger Roland Klein.

Jens-Christian Holm har anmeldt de falske annoncer til Midt- og Vestsjællands Politi.

Han er fortørnet over, at skruppelløse bagmænd udgiver sig for at være læge og bruger hans renommé, navn og billede til anbefale et produkt, han på ingen måder kan stå inde for.

Hidtil er der ikke faldet dom i lignende internet-svindelsager. Anklagemyndigheden oplyser, at man ikke har sådanne sager.

Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) modtog i det første år i drift modtaget i alt 26.923 anmeldelser, hovedparten - 36,9 procent - handler om såkaldt samhandelsbedrageri, hvor private borgere bliver bedraget, når de handler over nettet.