Webbutikken ComputerSalg.dk, der er flyttet fra Borup til Tinvej 7 i Benløse ved Ringsted, er nu klar med en 600 kvadratmeter stor click & collect-butik.
Indenfor i det 600 kvadratmeter store salgslokale bliver man mødt af en seks et halvt tons kampvogn.
Der er mere i forretningen, der kalder på den indre dreng. Der er ved at blive sat en Full Motion Simulation Rig op, hvor man kan få en simuleret køretur i en Ferrari.
Det er muligt at prøve det computerudstyr, der forhandles. Desuden står forretningens personale står klar til at rådgive kunderne.
- Det er ikke kun udlevering. Vi hjælper dig hele vejen. Vi besvarer spørgsmål, vi hjælper, guider og sætter en dyd i at servicere og lytte til de ønsker, der er, fortæller Jesper Hansen, der er butiksansvarlig.
Der er syv ansatte i click & collect butikken.