Kend din by: Anlægget og Anlægspavillonen

Det var et forårstegn, når Anlægspavillonen åbnede, og da stod Anlægget i sin største pragt. Træer, buske og blomster var netop sprunget ud.

Før radio og fjernsyn beslaglagde så meget tid, var det almindeligt, at man gik ture. Slagelse Forskønnelsesselskab opstod første gang i 1835, fordi man ønskede spadserestier igennem byen og rundt om den. Efter nogle få resultater ophørte foreningen i 1850, og i avisen stod, at kommunalbestyrelsen havde overtaget opgaven, og så skete der ikke mere.

Den 21. oktober 1875 blev den komité nedsat, som blev til Slagelse Forskønnelsesselskab, hvis formål var at anlægge en spadseresti fra Fruegade til Skoven.

I 1841 var Slagelse Lystskov blevet dannet, og her skulle være et traktørsted. Det var ideen, at stien skulle føre ud til traktørstedet Arnehavehus.

Før Skovstien blev taget i brug 18. august 1876. skulle man ad lange omveje for at nå ud til skoven. Det var tilmed vanskeligt. De eksisterende veje var smalle, og kom en vogn med et par heste spændt for, så fyldte ekvipagen hele vejen, og de vandrende blev klemt ud i vejgrøften. Bedre var det ikke om en rytter kom galopperende.

På Skovstien kunne man gå uforstyrret af byens travlhed.

Anlæget

Anlæget - eller som oprindelig kaldtes: Lystanlæget - er ikke bare en grøn plet i byen, men en oase med sin helt egen historie.

Fra Fruegade går man ad Skovstien ind i selve Anlægget. Skovstien blev åbnet 18. august 1876, og man kunne da gå fra Fruegade til Lystskoven, nu er der kun den stump tilbage af Skovstien, som er i Anlæget.

Anlæget er et resultat af Forskønnelsesselskabets virksomhed. I 1881 fik selskabet byrådet til at give det brugsretten over det vænge, der tidligere havde været mark til gården Lille Antvorskov, det vil sige den nordlige del af det nuværende Anlæg. Den 11. september 1882 blev denne park åbnet for offentligheden.

I 1911 udvidedes Anlægget med engen - en parcel, der havde hørt til Brænderigården, og året efter fulgte endnu et areal, så det område blev samlet, som vi forbinder med Anlægget.

Forsamlingsbygningen ”Frem”

Ud mod Fruegade - ved den nye del af Anlæget - lå forsamlingsbygningen "Frem", opført af partiet Venstre i 1887. Med sine røde mure og krenelerede gavl, var det en karakteristisk bygning for sin tid.

Bygningen opførtes efter tegning af arkitekt Clemmensen, København.

Huset skal ses i den politiske kamp mellem højre og Venstre. Provisorietiden i slutningen af 1800-tallet satte sit stærke præg på forholdet mellem land og by. Venstrefolk og landboere måtte have deres eget mødested, for de var ikke velkomne på byens hoteller. Dog løb tiden fra sådan et forsamlingshus, og i 1912 erhvervede Forskønnelsesselskabet huset. Det indgik i det forlystelsesetablissement, der blev opbygget sammen med Anlægspavillonen.

I besættelsestiden blev huset igen samlingssted for mange mennesker. De familier, der ikke havde brændsel nok hjemme, samledes her for at holde varmen.

“Frem” nedbrændte i 29. juni 1981.

Pavillonen

Forskønnelsesselskabet havde efter udvidelsen af “byparken” i 1911 planer om et serveringssted. Forsamlingsbygningen “Frem” blev købt, men man ønskede noget mere lyst og venligt ud til søen, og derfor tog bestyrelsen initiativet til opførelsen af en restaurant. Efter nogen debat i bestyrelsen, endte det med, at bygmester Johs. M. Olsen opførte det særprægede men karakteristiske hus, som han selv havde tegnet.

Anlægspavillonen blev opført på rekordtid og blev indviet i sommeren 1913. Senere opførtes en stor veranda med en prægtig udsigt over Anlægssøen.

Anlægspavillonen var et meget søgt sted, dels afholdtes her fester, dels var det her byens borgerskab nåede til, når de ikke ville vandre helt ud til Arnehavehus i Lystskoven.

I 1981 nedbrændte anlægspavillonen, og et af byens landskendte forlystelsesetablissementer var væk.

Hvor "Frem" og Anlægspavillonen lå, er der bygget boliger.

Anlægget er byens park.

I mange år var Anlæget rammen om den store byfest – “Anlægsfesten”, som var det økonomiske fundament for Forskønnelsesselskabets drift af Anlæget, Schweizerpladsen, Smedegadeparken og pladsen omkring Sct. Mikkels kirke.

Næste gang turen går gennem Anlægget, bør man glæde sig over, at byen har sådan et dejligt sted.

Musik

Sorø Amtstidende skrev i maj 1924: ” I Anlægspavillonen er den nye Vært, Hr. Emil Hansen, parat til at tage mod Gæsterne. Han har for Sommeren engageret Kapelmester Axel Nielsens Trio. Der er ingen Tvivl om, at man i Sommerens Løb vil faa god Musik at høre i Anlæget.

Der var megen musikalsk underholdning i Anlæget, både på musiktribunen og inde i selve restaurationen. Restauratørerne gennem tiden gjorde meget for at få et publikum. Efterhånden ændredes musikken. Den klassiske musik afløstes af popballer, senere af diskoteker. Anlægspavillon hed en tid Beat House, og så brændte både ”Frem” og Pavillonen.

Der er stadig et værdifuldt musikliv i Anlæget, for siden 1996 har der været arrangeret picnickoncerter.

I coronatiden kunne der ikke arrangeres koncerter, så formanden for picnickoncerterne, Eigil Hou, skrev bogen ”Lystanlægget i Slagelse – byens grønne åndehul”, som er værd at stifte bekendtskab med.