Sådan gjorde han det: Anders Hemmingsen er en af Danmarks største influencers

Med en million har Anders Hemmingsen fra Værløse skabt sin egen karriere og er i dag et kendt ansigt

Med en million har Anders Hemmingsen fra Værløse skabt sin egen karriere og er i dag et kendt ansigt

Mikkel Ais Andersen Foto: Katrine Gøth og Morten Jerichau

Forestil dig lige, at hver gang, du laver et post på instagram, så er der en million mennesker, der ser med. Sådan ser hverdagen ud for Anders Hemmingsen.

"Helt basalt, så kræver det, at du har noget på hjerte. Som i mit tilfælde fx: At gøre hverdagen lidt sjovere for folk," siger han.

"Jeg startede bare med at lægge ting på instagram"

Anders Hemmingsens tilgang er egentlig temmelig simpel. Han lægger situationer op af hverdags-humoristiske iagttagelser, som vi alle sammen kan grine med af.

Men hvordan bliver man egentlig influencer?

"Jeg startede bare med at lægge ting op på instagram, som jeg selv fandt underholdende, og det var der så åbenbart også mange andre, der også gjorde."

Elevplads i økonomiafdelingen

Anders Hemmingsen er i dag 34 år. Han voksede op i Værløse, hvor han gik på Lille Værløse Skole. Herefter tog han en HHX, som dog blev droppet for en HG, hvor han kunne komme i praktik.

"Jeg var meget skoletræt på det tidspunkt, og handel og salg kan man jo altid bruge til noget," som han selv siger. Han fik så en elevplads i DR´s økonomiafdeling, hvor han primært sad med moms-regnskaber.

Et kendt ansigt

Det er syv år siden - dengang instagram skabte en helt ny virkelig for alle under 30 år. Og her fandt Anders Hemmingsen sin helt helt niché. Har var der noget, han havde flair for.

Pludselig begyndte han at blive et kendt ansigt, og på hans arbejdsplads på DR, kom folk hen og gav ham klap på skulderen for sit engagement på instagram.

Pakkekalender med sexlegetøj

"På et tidspunkt blev jeg kontaktet af Metroxpress for at komme med daglige bidrag til avisen, og så tog det fart. Nu begyndte jeg også at blive genkendt på gaden. Og så var jeg åbenbart blevet influencer," fortæller Anders.

Han får masser af forespørgsler fra store firmaer om at lave reklame for deres produkter på sin profil, da han når ud til så mange mennesker. Han er dog meget bevidst om, at han kan stå inde for det, han annoncerer for. Det er dog vanskeligt at stille alle tilfredse, griner han.

Arbejder også som journalist

Drømmer du selv om en karriere som influencer, så er det ikke en nogen helt dum ide fx at uddanne sig inden for kommunikation, siger han.

"Jeg har været så heldig, at jeg i dag har fået job som journalist på BT ved siden af at være influencer. Hvis jeg skulle vælge om i dag med hensyn til uddannelse, så ville jeg nok fokusere på at komme ind på en journalistisk uddannelse," siger han.

"Jeg startede bare med at lægge ting på Instagram"

Anders Hemmingsen

"Jeg var meget skoletræt på det tidspunkt, og handel og salg kan man jo altid bruge til noget."

Anders Hemmingsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...