Vaskeri bliver revet ned

Vaxi Vask og Rens er lukket, og bygningen fra 1920 bliver revet ned.

Vaxi Vask og Rens er lukket, og bygningen fra 1920 bliver revet ned.

Det blå og røde skilt med »Vask/Rens« er en reminiscens fra svundne tider, men snart er det væk sammen med resten af vaskeriet Vaxi på Borgediget.

Vaskeriet er allerede lukket, og bygningen fra 1920 er på vej til at blive revet ned.

Den blev sidste år købt af ejendomsselskabet Property Care, der vil opføre boliger på grunden.

Det er endnu ikke afgjort, hvordan det kommende byggeri kommer til at tage sig ud.

Der bliver minimum tale om seks rækkehuse á 102 kvadratmeter fordelt hen over den aflange grund, men ejendomsselskabet vil gerne opføre et lejlighedsbyggeri i tre en halv etager ud mod Borgediget.

Det vil kræve en dispensation fra lokalplanen. Den tillader kun en bebyggelsesprocent på 55, hvor etagebyggeriet på i alt 930 kvadratmeter vil udgøre 83 procent af grundens 1114 kvadratmeter.

Property Care slår på, at en etageejendom ud mod vejen vil falde godt ind i helheden med nabobebyggelserne, hvor det laksefarvede vaskeri i dag fremstår noget utilpasset. Og et nyt lavt byggeri vil altså heller ikke passe lige så godt ind i byrummet, mener ejendomsselskabet.

Foto: Kristian Thomas Jørgensen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...