En bulet lagkage og medaljer serveret på en bagerist blev enden for Roskildes deltager i Den Store Bagedyst 2020, Katrine Ohlendorff.
I DRs bedste sendetid kunne hun se sig selv ryge ud af andet afsnit lørdag aften.
- Jeg kendte jo udfaldet, men det gjorde det ikke sjovere at se. Jeg fik fældet en tåre og kunne godt genkalde mig den følelse, jeg sad med, da Timm sagde, at jeg skulle forlade teltet, siger Katrine Ohlendorff, der til daglig underviser på Roskilde Gymnasium og træner Roskilde Håndbolds U19-kvinder.
Tidspres og tekniske fejl
»Cremen er lidt gummiagtig, og marcipanbåndet er rullet for tyndt.« Sådan lød to af kritikpunkterne af Katrines lagkage, der ellers blev rost for god smag og flot sprøjtearbejde.
Katrine Ohlendorff ærgrer sig over, at det var enkelte tekniske fejl, der sendte hende hjem, men kalder niveauet i årets program »absurd højt fra start«.
- Der var bare ikke plads til to fejl. Der er ingen badebilletter. Alle er kommet ind i teltet med evner, kunnen og noget på hjerte, siger Katrine.
Det høje niveau oplevede hun allerede i første program, hvor ingen blev sendt hjem. Derefter følte hun trang til at justere sine planer for at matche det høje niveau.
- Jeg tænkte, at glasur ikke var nok på medaljerne, men jeg fik spændt mig selv for hårdt for, siger Katrine Ohlendorff, som i stedet for den planlagte glasur pyntede sine kager med et koral tuille, der viste sig at være et lidt for tidskrævende stykke pynt.
Fire dages fosterstilling
»3-2-1. træd væk fra kagerne!« Katrine når netop at lægge sidste stykke tuille på medaljen, men hun når hverken at anrette dem på et fad eller pynte med skovsyre, som hun ellers havde planlagt. Medaljerne får ros for smagen, men ris for udseendet, som også er en vigtig del af bagedysten.
- Jeg skal være dygtigere til at finde balancen mellem det ambitiøse og det realistiske, siger Katrine om den lektie, hun fik i bagedysten.
Udover den lærdom har hun fået ni nye venner, der var svære at forlade så tidligt i konkurrencen.
- Jeg havde lige fire dage i fosterstilling, hvor jeg ikke syntes, noget var sjovt. Det var megahårdt, at de andre skulle fortsætte uden mig, siger Katrine, der dog hurtigt kom op på hesten igen.
- Så skulle jeg bage kage til et babyshower og til et bryllup, og så nytter det jo ikke at græde over spildt kagedej. Så er det bare at tage fat i piskeriset og i gang igen, siger hun.
