Det Søde Hjørne i Helsinges gågade genåbner Skærtorsdag med en ny ejer i spidsen.
Den nye indehaver er Zahid Quddos, der stammer fra Pakistan, men bor i Ballerup.
- Det er første gang, jeg skal prøve kræfter med at have min egen forretning, og jeg glæder mig. Især til sommer!, siger Zahid Quddos, der tidligere har været i transportbranchen, men også har arbejdet for både KFC og Burger King.
Zahid Quddos fører forretningen videre med samme navn og koncept, og med et sortiment bestående af blandt andet slik, gammeldags isvafler, softice, slush ice, sodavand og kaffe.
Selv kendte han ikke meget til Helsinge, før muligheden for at overtage Det Søde Hjørne bød sig - og det samme gør sig gældende, når han fortæller vennerne om byen.
- Helsinki?, spørger de. De spørger, om jeg skal åbne en isbutik i hovedstaden i Finland, griner Zahid Quddos, der slår dørene op Skærtorsdag klokken 11.
Hos Sjællandske Nyheder bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.
Så har du en idé til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på gribskov@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4309.
Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:
Mikkel Svinth Rødgaard, redaktør, mikkel.rodgaard@sn.dk
Ann-Sophie Meyer, journalist, ann-sophie.meyer@sn.dk
Nicklas Thorup Clausen, journalist, nicklas.clausen@sn.dk
Klik dig ind her på og deltag i debatten og få daglige, friske nyheder fra dit nærområde.