For at blive helt klar til endnu en jul, der har udsigt til at slå alle pakkerekorder, har PostNord åbnet posthus hos Silvan i Farum.
Åbningerne er en del af et større samarbejde, og i det nye år er det planen, at der skal åbnes posthuse i samtlige af butikskædens 42 butikker.
De 10 posthuse, der åbner inden jul, skal hjælpe med at mindske trængsel og smitterisiko i en tid med corona og juletravlhed.
"Der bliver bestilt rigtig mange pakker op mod jul, og der vil være flere af vores udleveringssteder, der bliver presset godt på kapaciteten i de kommende dage. Derfor er jeg glad for, at vi kan nå at åbne hos Silvan i Farum, udtaler chef for posthusene Helle Nielsen i en pressemeddelelse fra PostNord.
Sende og hente pakker
På de nye Silvan-posthuse kan kunderne sende og hente pakker, og erhvervskunder kan aflevere deres post frem til kl. 19. Der opsættes printer, hvor kunderne kan få printet label på alt online-salg. jesl
