Selvom det meste af skovbunden stadig er brun i det tidlige forår, begynder en masse små grønne øer at skyde op rundt omkring i de danske skove. Den hvidløgsagtige duft vidner om, at foråret er på vej. Ramsløg-sæsonen er officielt startet, og lige nu er faktisk det perfekte tidspunkt at tage ud og sanke de mørkegrønne blade, som man kan bruge til en masse forskellige ting i køkkenet. Men man skal tage sig i agt, for den velsmagende plante har nogle giftige look-a-likes.

Undersøgelser viser, at ramsløg har været en del af danskernes kost siden den tidlige bondestenalder, som startede cirka 4000 år før Kristus. Og det er der en god grund til, for udover antioxidanter indeholder ramsløgsbladene mindst ti gange mere C-vitamin end citron, så det har højst sandsynligt været et tiltrængt vitamin-boost efter en lang og kold vinter.

- Ramsløget vokser i næringsrig muldjord og er derfor ofte at finde i de danske skove. Da den - som navnet antyder - er en del af løgfamilien, egner planten sig til at blive brugt som substitut for almindelige løg eller hvidløg, siger leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge.

Man bør dog tage forbehold for en række ting, inden man bevæger sig ud i skoven for at plukke de duftende planter.

Husk hatten

Der er regler, som man skal overholde, når man tager ud og sanker (samler, red.) i naturens spisekammer. Nogle er gamle, mens andre er sund fornuft.

- I private skove må du kun samle, hvad du kan nå fra stien, mens du i offentlige skove må indsamle overalt. Og så bør man aldrig tage mere, end man har brug for, og sørge for at efterlade planter nok til, at de kan vokse videre. I Jyske Lov fra 1241 står der, at man kun bør sanke, hvad man kan have i en hat. Men en mindre pose kan også gøre det, hvis man har glemt sin hat, fortæller Tine Nord Raahauge, mens hun bevæger sig et stykke ind i Korsør Lystskov væk fra vejen.

For udover at følge de ovenstående regler bør man heller ikke samle planter, som er tæt på trafikerede veje, dyrkede marker eller stier, hvor folk ofte går tur med deres hunde.

- Planter optager, hvad der er i jorden. Så hvis man for eksempel er tæt på en trafikeret vej, vil der være stor sandsynlighed for, at planterne har optaget tungmetaller, og de kan altså ikke koges væk, fortæller naturvejlederen.

Giftige look-a-likes

Inden man beslutter sig for at tage hatten i hånden og bevæge sig ud i naturens spisekammer for at samle ramsløg ind - eksempelvis til at lave en lækker pesto - bør man sætte sig godt ind i, præcis hvordan man kan genkende planten. Ellers kan det have fatale konsekvenser.

- Mange har stor respekt for svampe, men man bør have lige så stor respekt for planter, er man på jagt efter ramsløgene, så er der to giftige planter, som man bør kende, fortæller Tine Nord Raahauge.

Liljekonvaller og Høsttidløs er planter, der har mange øjensynlige ligheder med ramsløget. Liljekonvallen vokser også i den danske natur og Høsttidløs, som oprindeligt er en indført plante, kan forvilde sig ud i parker. Begge planter gror i samme periode, men modsat ramsløget, er de meget giftige.

- Den mest enkle og bedste måde at kende forskel på ramsløg og de giftige planter er ved at nulre bladene mellem fingrene og dufte til dem. Som den eneste af de tre dufter ramsløget stærkt af hvidløg, siger Tine Nord Raahauge, mens hun selv nulrer bladet fra et ramsløg, så den grønne saft smitter af på hendes fingre.

For endnu dufter hele skoven ikke af ramsløg, og det er derfor nu, de er kraftigst og bedst i madlavningen.

Hun fortæller, at man altid bør være omhyggelig, når man sanker, og tjekke hvert eneste blad. Og hvis man er i tvivl, skal man ikke bruge det.

- Men man kan jo gå ned til sin lokale planteskole og købe en potte med hver af de tre planter. Så lærer man hurtigt at kende forskel på dem, forslår naturvejlederen.

Både bladene, blomsten og frøene fra ramsløget kan bruges i madlavning, men vil man have det meste ud af planten smagsmæssigt, bør man slå til nu.

- Bladene kommer typisk frem i midt marts, og med blomstringen bliver smagen i bladene svagere og svagere, og når vi når til omkring maj-juni, er de ret kedelige, fortæller Tine Nord Raahauge.

Mangler du inspiration til, hvordan du skal bruge ramsløg i din madlavning, kan du her læse opskriften på en hjemmelavet ramsløg-pesto.