Inden Lyndbys kendte kunstner, Walther Linis døde den 24. januar 2020, nåede han at producere et meget stort antal malerier. Ja han var aktiv til det sidste.
Hans søn og datter - Jan Christiansen og Ina Andersen - er i fuld gang med at sælge ud af dødsboet på Lyndby Gade 14. Over 200 malerier i forskellige størrelser blev nedsat, alle til halv pris. Mange af dem er annonceret på DBA.
Rigtigt mange er blevet solgt, og blandt andet i lørdags kom folk forbi og gjorde en virkelig god handel - kvalitetsmalerier til en billig penge, sammen med meget andet, som er sat til salg.
Den 14. november skal dødsboet være ryddet, og sagen er, at der stadig er mange malerier tilbage. De har vidt forskellige motiver. Mange er portrætter eller med erotiske motiver, og der er en del abtrakte samt landskaber. Der er også lidt forskelligt elværktøj, linoleums-udskæringer og nogle træfigurer samt rammer.
Der er stadig mulighed for at finde guldkorn i Walther Linis' produktion. Er man interesseret i at se malerierne og købe dem, kan man ringe til Jan Christiansen på telefon 5342 8567.