Swingerklub-ejer glad for tvangslukning: - Det er jo ikke ligefrem, fordi der bliver holdt igen med kropsvæsker

Lidt udenfor Slagelse er det slut med at swinge, efter Vestsjællands største swingerklub Swingergaarden er lukket som følge af nye restriktioner mod coronavirus. Nedlukningen, som sker i tvang, er stedets ejer dog glad for.

Lidt udenfor Slagelse er det slut med at swinge, efter Vestsjællands største swingerklub Swingergaarden er lukket som følge af nye restriktioner mod coronavirus. Nedlukningen, som sker i tvang, er stedets ejer dog glad for.

Når man går op imod det røde murstenshus med den store lilla hoveddør, er der pyntet op med både julelys og en granguirlande.

Men i Vestsjællands største swingerklub Swingergaarden, bliver der ikke meget jul at fejre.

Som følge af de skærpede coronarestriktioner i et flertal af landets kommuner, hvor Slagelse er iblandt, skal swingerklubben nemlig holde lukket foreløbig frem til og med den 3. januar.

Det betyder aflysning af julefrokoster, »puleaften« og et fælles nytår »med knald på«.

Og det er stedets ejer, Caroline Blixenkrone-Møller, faktisk glad for.

Har villet lukke længe

- Jeg synes jo grundlæggende, at det er forkert, at swingerklubber har lov til at holde åbent i en tid med coronavirus. Det er jo ikke ligefrem, fordi der bliver holdt igen med kropsvæsker, kan man sige, forklarer hun, da Sjællandske besøger Swingergaarden på årets sidste åbningsdag, tirsdag.

Her sidder en enkelt mand i baren og snakker med en kvinde iført rødt lingeri. Manden er Caroline Blixenkrone-Møllers ægtefælle, og kvinden er på vej hjem.

- Normalt plejer der at være kø ude foran allerede klokken 11, når vi åbner, beretter Caroline Blixenkrone-Møller og afslører endnu en grund til sin glæde over de skærpede restriktioner, der ved lov tvangslukker swingerklubben.

Artiklen fortsætter efter billedet...

For selv om mange kunder udebliver, og ejeren af stedet finder det uforsvarligt at holde åbent for de få, der kommer, har Caroline Blixenkrone-Møller ikke kunnet lukke klubben før nu.

I hvert fald ikke uden samtidig at holde sig selv vågen om natten med bekymringer over ubetalte regninger.

- Havde jeg lukket, mens regeringen gav mig lov til at holde åbent, så havde jeg ikke kunne få nogen som helst kompensation. Og så ville jeg ikke kunne betale mine udgifter som for eksempel husleje, fortæller Caroline Blixenkrone-Møller.

Kompensationen kan hun nu søge, fordi beslutningen om at lukke ikke er hendes egen. Altså på papiret.

- Der er altid en risiko

Selv om både Caroline Blixenkrone-Møller og hendes mand begge er »glade swingere« og endnu ikke har haft tilfælde af smitte med corona i klubben, frygter hun nemlig den risiko, »der uden tvivl er«:

- Foruden glidecremer og kondomer har vi sprit og papir alle vegne. Det har vi altid haft. Og vi spritter også af hele tiden. Men der er jo altså altid en risiko, og man kommer ret tæt på hinanden sådan et sted her, forklarer klubejeren, før hun viser »par-madrassen« frem.

- Nogle gange kan der være otte i gang. Eller syv. Det behøver ikke være et lige antal, bare fordi det er en par-madras. Men er man single, skal man altså inviteres med, fortæller Caroline Blixenkrone-Møller og påpeger, at hun har »landets mest ansvarlige swingere« som klubmedlemmer.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Den påstand bruger Caroline Blixenkrone-Møller derfor også som forklaring på, hvorfor klubben siden landets genåbning ikke har haft det samme besøgstal som før coronavirus.

- Folk ved jo godt, at det her corona er farligt. Og vi er ansvarlige, voksne mennesker. Så hvis vi er særligt udsatte eller føler os syge, så bliver vi hjemme, forklarer hun.

»Gangbang«-event trods coronavirus

- Men du kan også være smittet uden symptomer. Eller lige være blevet testet og på vej i bussen få virussen, siger Caroline Blixenkrone-Møller og peger på, at en coronatest kun giver et øjebliksbillede og kan ændre sig, uden man ved det.

Selv om det ifølge Swingergaardens ejer derfor er mest sikkert at holde lukket, må flere andre swingerklubber dog fortsat holde åbent.

Det gælder blandt andet Afrodite Club i Ringe, hvor der for nylig blev afholdt et såkaldt »gangbang«-event, men hvor de deltagende blev delt op i grupper á højst ti personer af hensyn til forsamlingsforbuddet.

I swingerklubben skal mundbindet imidlertid kun på, når medlemmer står i barområdet, og når de går fra baren og hen til et af bollerummene.

Sådan som situationen altså også var i swingerklubben Swingergaarden lidt uden for Slagelse indtil i onsdags:

- Mundbindskravet giver ingen mening, hvis du spørger mig. Og selvfølgelig er der en smittefare, når man er sammen, som man er i en swingerklub. Det giver jo sig selv, konstaterer Caroline Blixenkrone-Møller.

- Havde jeg lukket, mens regeringen gav mig lov til at holde åbent, så havde jeg ikke kunne få nogen som helst kompensation. Og så ville jeg ikke kunne betale mine udgifter som for eksempel husleje, fortæller Caroline Blixenkrone-Møller, der ejer swingerklubben Swingergaarden og nu ånder lettet op. Foreløbig frem til og med den 3. januar. Foto: Thomas Olsen

- Caroline Blixenkrone-Møller, Swingergaarden

Selv om både udstyr og overflader bliver sprittet af som aldrig før, er der altid en chance for at sprede smitte, siger Caroline Blixenkrone-Møller. Det er nemlig svært at holde to meters afstand og bære mundbind, når legetøjet i en swingerklub skal i brug. Foto: Thomas Olsen

- Caroline Blixenkrone-Møller, Swingergaarden

Coronavirus smitter på samme måde som blandt andet en forkølelse og influenza, ved at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, og over til en andens persons øjne, næse eller mund.Det kan ske på tre måder:

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...