For nyligt var 35-årige Jonathan Richter tilbage på tilskuerpladserne på 'Right to Dream Park' i Farum. Dagens opgør var mod AGF, og det var første gang i to år, at han så sit tidligere fodboldhold spille. I mange år havde han ikke mod til at tage til fodboldparken i Farum, da det mindede ham om, alt det som han ikke fik lov til at opleve med holdet og med fodbolden.
"Det er en sjældenhed, at jeg er der. Før havde jeg meget fokus på ikke at være der så meget, for det gjorde for ondt. Man blev bekræftet i alt det, man havde mistet," siger Jonathan Richter, der spillede i FC Nordsjælland fra 2005-2009. Han tilføjer:
"Det var første gang, at det var decideret fedt at være tilbage. Jeg kunne se det udefra og bare nyde at være der 100 procent. Det er klar den bedste oplevelse, jeg har haft der," fortæller han.
Lynnedslaget
Det er nu over 11 år siden den skelsættende dag i juli 2009, hvor han blev ramt af lynet på Hvidovre Station under en kamp mellem Hvidovre IF og FC Nordsjælland. Jonathan Richter var efter lynnedslaget død i 41 minutter, og efter genoplivningen lå han i kunstigt koma i flere uger. Han endte med at være indlagt på Hvidovre Hospital i et halvt år, hvor han undervejs fik amputeret sit venstre underben.
At miste sit ben er forfærdeligt for alle, men for en 24-årig fodboldspiller med karrieren foran sig, er det katastrofalt. Lynet ødelagde derfor også hans livsmod, og det tog ham mange år at komme om på den anden side.
Alt det har Jonathan Richter nu skrevet en bog om med den sigende titel 'Ramt af Lynet'. I bogen fortæller han ærligt om kampen, der ventede ham efter ulykken. Tiden efter bød på utallige operationer, og på et tidspunkt faldt vægten helt ned på 50 kilo.
"Jeg kunne også være blevet kørt over af en bus. Det ville have været det samme arbejde med mig selv om at komme tilbage til et liv, når jeg ikke ved, hvem jeg er, når jeg ikke er ham fodboldspilleren Jonathan Richter. Det er den proces, jeg prøvede at folde lidt ud," siger han.
Blotter sig
Forsiden af bogen er ligesom indholdet hudløs ærlig, da Jonathan Richter viser sit amputerede ben frem, mens han støtter sig til to krykker. Ansigtet er lagt i alvorlige folder, som står i kontrast til den glade dreng, som han altid har identificeret sig med. Det er en fotograf, der bor i hans opgang, der har taget fotoet, og Jonathan Richter var ikke i tvivl om, at det skulle være forsidebilledet, selvom hans tidligere forlag var imod.
"For mig var det vigtigt at lave en forside, der var rigtig ærlig, og hvor man fik følelsen af, at jeg blottede mig. Jeg har ikke et problem med at stå sådan, og jeg synes, at hun fanger essensen i det, der passer til bogen. Det fortæller en god historie i sig selv," mener han.
Men bogen er også en fortælling om en opvækst i en stor og på nogle måder utraditionel familie, og opvæksten sammen med tvillingebroren Simon, som også endte som professionel fodboldspiller. Bogen handler også om årene som udlandsdansker i Sydkorea og Sierra Leone, da hans mor var udstationeret af FN i en periode, og om forældrenes skilsmisse efter hjemkomsten til Danmark.
Skrev den selv
Furesø Avis møder Jonathan Richter på en café på Nørrebro tæt på hans hjem. Han bor rundt om hjørnet sammen med sin kone Rikke og deres søn Nelson på to år og datteren Kaya på syv måneder. I dag arbejder han som pædagog for udsatte unge i Valby, da han efter ulykken lagde sit liv om og valgte at tage en pædagoguddannelse.
"Det var vigtigt for mig at give hele min fortælling, da jeg har noget med mig i bagagen. Jeg ved godt, at højdepunktet er, at jeg bliver ramt et lyn, men det var vigtigt for mig at give et nuanceret billede af mig. Bogen handler ikke bare om, at jeg er en glad dreng, der bliver ramt af lynet, kommer i koma og så er jeg klar til at klare hele verden," fortæller han.
Det er tydeligvis en vigtigt pointe for ham at understrege, og i modsætning til mange andre, der udgiver en biografi, har han ikke fået en ghostwriter til at skrive den for sig. På trods af at være ordblind har han selv kastet sig ud i skrivekunsten med hjælp på sidelinjen af sin storesøster.
"Det er en bog, der har været tre et halvt år undervejs. Først havde jeg en ghostwriter og var tilknyttet et forlag, og jeg brugte det første år til at tale om ulykken, og om hvor jeg er i dag. Desværre synes jeg ikke, at det var det samme, der kom ned på papiret, da han skulle skrive min fortælling, det blev meget overfladisk, så derfor valgte selv at skrive. Det var kæmpestort at finde ud af, at jeg godt selv kunne skrive, og det er en kæmpe stolthed og tilfredsstillelse i at have skrevet en bog sammen med min storesøster. Det har været en fed og hård proces, og nu kan jeg kalde mig selv forfatter med et projekt, jeg ikke synes kunne være bedre," siger han.
Trøje fra Messi
Han og søsteren endte også med at gå fra forlaget for i stedet at danne deres eget, og efter knap et år med intens skriveri er bogen nu på gaden. Jonathan Richter virker både rolig og imødekommende, mens han med hænderne samlet i skødet åbent svarer på spørgsmålene om bogen og sit liv. I bogen beskriver han, hvordan det var FC Nordsjælland, der som klub gav ham chancen for at bryde rigtig igennem som professionel fodboldspiller, efter at han havde skiftet fra Brøndby.
Det var dog til en reserveholdskamp mod Hvidovre IF, at lynet slår ned i Jonathan Richter.
"Klokken 18.09 bliver jeg ramt af et lyn og dør," står der på bogens første side.
Den mildest talt dramatiske begivenhed bliver i starten af bogen beskrevet fra flere af øjenvidnerne og ikke mindst af hans søskende og forældre. Syv minutter efter lynnedslaget ankommer ambulancen til stadionet med fuld udrykning, og folk tæt på ulykken kan ikke tro andet, end at han er død.
Nyheden om lynnedslaget skabte ikke kun store overskrifter herhjemme men også i det store udland. I bogen beskrives det, hvordan hele hospitalsgangen bliver fyldt med blomsterbuketter, gaveæsker, balloner og hilsner. Der er vin fra Laudrup-familien og sågar Messi har sendt en trøje med autograf på. Og da landsholdet skulle spille kamp skete det i en hyldesttrøje til Jonathan Richter.
På tur med BS
Efter amputationen af underbenet følger der en lang periode med genoptræning med en benprotese, og det er først efter et år, at det lykkedes ham at smide krykkerne.
Det er langt fra første gang, at Jonathan Richter deler sin historie, der både er blevet fortalt i mange artikler, foredrag og i dokumentarfilm.
"Jeg har været rigtig glad for de artikler og dokumatar film, der er blevet lavet, men nu står jeg her 11 år siden, og føler virkelig, at jeg er ude på anden side, så det er et godt tidspunkt at opsummere. Fra min barndom til jeg er 35 år," siger han.
Jonathan Richter deltog i årene efter ulykken i tv-programmet 'BS og Outsiderne', hvor han sammen med ni andre handicappede skulle bevæge sig tværs gennem Afrika og blev udfordret både fysisk og mentalt. Jonathan Richter var i starten afvisende over for idéen, men det endte med at give ham endnu et skub i den rigtige retning.
"Turen var med til at give mig nogle andre perspektiver på det at være handicappet, og gjorde mig lidt mere proaktiv i forhold til de mål, jeg sætter for mig selv. Jeg er ikke tvivl om, at den tur var godt for mig, men det er vigtigt for mig at sige, at der er mange andre ting, der også har givet mig et skub i den rigtigte retning. Som mit netværk og den måde jeg er opvokset på," siger han.
Stor familie
Jonathan Richters far er født og opvokset i Gambia og mødte hans mor under en ferie til København. De fik sammen fire børn, og efterfølgende har hans far fået yderligere to børn, mens hans mor har fået et barn mere. Han kommer derfor ud af en stor familie med et stærkt fællesskab, og det står klart i bogen, hvor vigtigt især familien er for hans vej tilbage.
"Hvis man skal konkludere én ting, så vil jeg ikke kunne have gjort det uden hjælp fra venner og familier. Der var ikke noget pres fra dem om at skulle være noget for dem. Jeg kunne være ofret eller whatever, de håbede bare på, at de skulle få den gamle Jonas tilbage, og det synes jeg de har fået. Jeg tror, jeg blev hurtigere ældre, fordi jeg skulle forholde mig til nogle voksne ting. Men uanset ville jeg stadig stå med et kæmpe netværk af familie og venner, være familiefar, og mine kerneværdier vil være de samme. Men selvfølgelig får man et perspektiv på livet på en anden måde," siger han.
Fodbolden er i dag skiftet ud med kørestols-basket, som er blevet hans nye passion, og som giver mulighed for at konkurrere på højt plan.
"Det er dejligt at nyde en anden sport. Jeg ser rigtig meget basket, og jeg er begyndt at nørde det lidt, som jeg også gjorde med fodbold. Det var det, der fangede mig efter fodbold, og nu har jeg spillet det i ni år, så det er blevet en del af mig," fortæller han.
Tænker ikke på lynet
Han fortæller, at det er sjældent, at han tænker tilbage på dagen, hvor lynet slog ned.
"Det fylder ikke så meget, lynnedslaget og ulykken . Handicappet fylder mere, fordi jeg vågner op hver dag uden et ben på, og nogle gange begrænser det mig. Især med to små børn, hvor jeg skal skynde mig op og give sut, når de vågner. Men tanken om lynet i 2009, det strejfer mig ikke."
I dag nyder Jonathan Richter jobbet som pædagog for udsatte unge, hvor han også kan bruge sin egen historie til at motivere og inspirere. Og det er netop de to ting, som han håber, at bogen kan være med til at gøre for læseren. Det er hele processen, der har været vigtig for ham at dele.
"Det er vigtigt, at man får følelsen af at komme ind i hovedet på mig under processen, og at man får nogle billeder på min hverdag. Jeg håber, man kan sætte det ind i en kontekst for sig selv, hvis man har været igennem en krise, og forhåbentlig kan spejle sig lidt i det, jeg har været igennem, både på godt og ondt. Jeg står i dag et sted, hvor jeg godt kan sige, at jeg er ude på anden side. Det er dejligt at sidde med den følelse, selvom livet er en lang proces," siger han.
Uddrag fra bogen:
Peter Lassen, tidligere superligatopscorer og sponsorchef i Hvidovre Fodbold A/S
Jeg ser lynet - det kommer fuldstændig uventet. Seks-otte spillere ryger omkuld på banen. Jeg styrter ind på banen, hvor Jonathan ligger helt livløs. Jeg vender mig rundt og løber ind under tribunen på stadionet for at få fat i hjertestarten, men det hjælper ikke at bruge den. Det hele er så intenst og surrealistisk. Hans tvillingebror, Simon er også løbet ind på banen, og jeg forsøger at trøste ham. Men Simon er helt ude af den og bliver ved med at sige: "Det er min bror, det er min bror.
Simon Richter, tvillingebror
Ved 23-tiden kommer lægen ud og giver en opdatering. Han fortæller, at Jonas' tilstand stadig er meget kritisk. Der bliver ved med at komme mange bekymrende venner og bekendte til, og de sidder i flere af hospitalets andre rum. Det eneste, lægen egentlig kan sige, er, at Jonas er i live på nuværende tidspunkt, men alt kan ændre sig time for time, så de vil give ham noget stabiliserende i løbet af natten og holde ham under konstant opsyn. Uvisheden og usikkerheden er ulidelig for os. Jonas svæver mellem liv og død, så mange af os bliver på hospitalet natten over. Vi aner ikke, om lægerne kan holde ham i live. Og hvis de kan, hvilke fremtidsudsigter har han så?
B.S. Christiansen
Det var meget tydeligt i starten at se, at Jonas var bange. Han var meget usikker og talte ikke så meget. Men efterhånden som han fandt ud af, at han kunne tusind ting, og han kunne bidrage med sit engagement og sin vilje, så gav det ham oprejsning, så han blev stærkere og stærkere og stærkere. Det var en fantastisk oplevelse for os andre. For mig er Jonas den perfekte historie, når det gælder positiv udvikling. Netop fordi han, set gennem mine briller, mister det hele og derefter kæmper sig igennem. Når man taler om andre mennesker, vil der næsten altid være noget, der ikke er så godt, men når det gælder Jonas, så er der kun noget godt at sige.
Mød Jonathan Richter
Lørdag den 12. december kl.12-13 kan du møde Jonathan Richter, der signerer sin nye bog 'Ramt af Lynet' i Bog & Idé på Farum Bytorv.
