Bibliotekerne og borgerservice lukker efter nye corona-regler

Det er egentlig først fra onsdag morgen, at den delvise nedlukning af Vordingborg Kommune går i gang, men allerede i dag, tirsdag, lukker kommunens biblioteker. I Præstø og Stege lukker man klokken 16 og i Vordingborg klokken 18.

Samtidig lukker man også borgerservice i Præstø og Stege, fordi de deler lokaler med bibliotekerne. Her vil borgerne højst sandsynlig skulle til Vordingborg, hvis de har brug for hjælp i borgerservice.

- Vi aflyser også alle aktiviteter, der skulle have været afholdt på biblioteket, men der var heldigvis ikke så mange af dem tilbage i år, forklarer biblioteksleder Erik Thorlund Jepsen med henvisning til for eksempel Farmorhusets populære honninghjerteværksted.

Biblioteksbrugerne behøver desuden ikke at frygte for bøder på grund af for sent afleverede bøger. Biblioteket uddeler amnesti til alle brugere, så alle udlån forlænges til en gang i det nye år, forklarer han.

Bibliotekslederen forstår godt, at man nu vælger at lukke bibliotekerne. Han undrer sig dig over udmeldingen fra regeringen.

- Der er en meget underlig passus i afsnittet om bibliotekerne. Der står, at udlån til forsknings- og undervisningsbrug er undtaget fra nedlukningen. Jeg har ingen idé om, hvordan vi skal kunne håndtere det, hvis bibliotekerne er lukket og alle ansatte er sendt hjem, forklarer han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...