Jakob Rônnow, seniorpræst, Sankt Lukas Stiftelsen

Man kan godt leve med bind for øjnene og ikke vide noget som helst om det hjørne af Danmark, vi er så heldige at leve og bo i, men det gør unægtelig livet større at få indsigt i, hvad der var her før os, og hvorfor et område er som det er - eller hvorfor det dog hedder, som det hedder.

Og med usvigelig sikkerhed får vi, der bor i Gentofte, igen gedigen hjælp fra Gentofte Lokalhistoriske Forening, der myreflittigt beriger os med spændende oplysninger om og indføring i vort lokalområde i hæfte efter hæfte.

Nu er vi kommet til området ved Tuborg. Til 68 sider med navnet 'Tuborg - fra industriområde til moderne bydel'.

De fleste tænker nok på øl ved navnet Tuborg, men der er meget at få fortalt om Tuborg-området både fra tiden før bryggeriet og øllet, om selve det kendte bryggeri, og så naturligvis om vore dages luksusbyggeri med den eksklusive beliggenhed ud til Øresund.

Hvorfor hedder det overhovedet Tuborg?

Hvor kommer det navn fra? Og hvad har området med salmedigteren Grundtvig at gøre? Lige de to svar vil jeg ikke afsløre her, men baggrunden for navnet og Grundtvigs kones indflydelse hører med til de talrige anekdoter og oplysninger, som forfatteren, Niels Ulrik Kampmann Hansen, er så eminent til at finde frem og berige os læsere med samtidig med, at vi bliver meget klogere på fakta om området.

Ved min gennemlæsning af hæftet afsløredes det, at jeg sandelig ikke kendte meget til Tuborg - andet end reklamerne for deres fremragende øl! Men omhyggeligt - nogle gange meget omhyggeligt - fortæller Niels Ulrik Kampmann Hansen så om, hvordan de tidlige, flade og uinteressante strandenge blev først til industrieventyr og nu til hjemsted for nogle af landets mest moderne og særdeles mondæne boliger.

Et eksempel på en af hæftets snurrige oplysninger: Jeg er nok ikke den eneste, der kan huske Scarlett-bådene fra Tuborg Havn til Landskrona, og jeg klukkede, da jeg læste, hvorfor de hedder sådan.

Jo, først var der i begyndelsen af 50'erne ikke rigtig gang i sejladsen til Landskrona, men så fik den navnkundige skibsreder Jørgen Jensen en idé, der totalt ændrede situationen: Danmark var på den tid på grund af konflikt blokeret fra at se amerikanske film. Stort savn! Men så fandt Jørgen Jensen ud af at vise dem for danskerne på den internationale overfart mellem Danmark og Sverige - og det gav pote!

Især storfilmen 'Borte med Blæsten' var vildt populær, og hvem var heltinden? Scarlett O'Hara. Og så blev færgerne - og Jørgen Jensens pengepung - fyldt, og alle skibene omdøbt til 'Scarlett-færgerne' netop efter hende!

Først kom landstederne

Vi får naturligvis hele historien om områdets udvikling, der begyndte med 'landstederne'.

Det er et fint navn for sommerhuse. Men det, herskaberne fra København boede i om sommeren, Mariendal, Gammel Vartov, Lille Tuborg, Villa Eltham osv., kunne dårligt kaldes 'sommerhuse'. Nej det var 'Landsteder', og det kan man forstå, når vi hører, at det var for eksempel Øregaard, der trist nok er det eneste af dem, der har overlevet.

Der gås grundigt til værks. Men det betyder også, at vi netop får forklaret mange mærkelige navne i Hellerup. Hvorfor det hedder Ved Eltham, Norgesminde, Gl. Vartov osv.

For det blev ikke ved med kun at være pæn sommeridyl i området. Længe inden Tuborg-bryggeriet fik domineret det hele, hører vi om, hvordan Strandvejen og egnen med de pæne landsteder fik en travl nabo, nemlig havneområdet, der i tidens løb blev fyldt med alskens industri.

Mørtelværk, gødningsfabrik, kabelfremstilling, tobaksindustri, guano-lager(!), skibsværft, petroleums-terminal, svovlsyre-opbevaring og Strandvejsgasværk med gasbeholder og det hele. Det sidste leverede i sin storhedstid gas så langt væk som til Måløv og til Hørsholm! Man må godt gætte på røg, støj og møg!

Bryggeriet ændrede billedet

Så kom bryggeriet. Tuborg. Vi får naturligvis dets brogede historie.

Hvordan der nu blev bygget ganske bevaringsværdigt, smukt fabriksbyggeri, som vi kan glæde os over den dag i dag, og vi kan læse, hvordan det lille lokalbryggeri blev til et af Danmarks to store af slagsen og også kendt ude i verden.

Vi bliver mindet om, hvordan Tuborg har haft helt speciel flair for rigtig, rigtig gode reklamer. Ikke mindst Storm P. hjalp til: "Du Perikles, hvornår smager en Tuborg bedst?" - "Hver gang!".

Også plakaten med den tørstige mand på vejen husker vi, og i min skole var i matematik det officielle navn for en klamme 'en Tuborg' - opkaldt efter Tuborgkuskenes karakteristiske rød-hvide baldakin, oprindeligt til at beskytte dem mod sol og regn. Ja, og vi hører den kendte Tuborg-flaskes historie - Danmarks svar på Eiffeltårnet.

Det succesfulde bryggeri voksede og voksede, havde masser af ansatte, i øvrigt under ganske gode forhold, men vi hører også, at det ikke går i længden. I 1980 bygges et automatiseret bryggeri i Fredericia, hvor man får indtryk af, at det hele nu kunne drives med bare en håndfuld ansatte! Resultatet var i hvert fald, at Tuborg i Hellerup lukker og slukker i 1996 efter 122 års virksomhed.

Men den nyeste tid snydes vi heller ikke for. Helt frem til Moviehouse, Waterfront og Eksperimentarium. Og når hæftet er læst, giver de nye vejnavne på Tuborg Nord og Tuborg Syd mening! Der uddeles ros til meget af den lidt voldsomme, modernistiske arkitektur, og vi får en udmærket idé om, hvordan det hele om få år kommer til at se ud, når alt er udbygget.

Det er sandelig noget af en udvikling, hæftet kan fortælle om! Fra sandede, forblæste, magre strandenge til særdeles tæt og særdeles eksklusivt luksusbyggeri.

Han, Jonas, der gav navnet til Tuborg - 200 år før den første Tuborg - ville ikke genkende mange meter!

Lokalhistorisk Forening skal stadig have stor tak for endnu en solid - rigtig solid, men også ganske fornøjelig - gennemgang af et hjørne af vor kommune. Hæftet kan købes hos Bog & Idé på Jægersborg Allé, Under Bogen i Gentoftegade, i KDY's klubhus eller ved at kontakte Lokalhistorisk Forening.