Mille Holst mille.holst@sn.dk
Problemerne på plejecentrene skyldes ledelsen og ikke det daglige plejepersonale, mener Jesper Mortensen, hvis hustru har boet på et par af Vordingborg kommunes plejecentre det seneste år.
Plejepersonalet skal til gengæld have stor ros, for det arbejde, de udfører i det daglige. Jesper Mortensens hustru var sengeliggende på en akutstue på Præstø multicenter tidligere på året.
Hun og ægtemanden har kun ros til overs for stedets plejepersonale, som ifølge dem altid behandler beboerne med respekt og varme - uanset hvor travlt de måtte have.
- Vi fik ufattelig god behandling og personalet var ualmindeligt flinke, fortæller Jesper Mortensen, der ikke kan sætte en finger på plejepersonalet - og det gælder også for plejepersonalet på Skovbo, hvor hustruen også i et halvt år boede i forbindelse med en genoptræning.
- Det personale, der er der i det daglige er godt. De gør alt, hvad de kan med de redskaber, de har, siger han og mener, at de problemer på plejecentrene, der de seneste uger er blevet omtalt her i avisen, primært skyldes ledelsen og organisationen - ikke plejepersonalet.
- Det kan jo ikke være personalets problem, at ledelsen sammensætter en vagtplan, hvor der er for få folk, siger han.
- Og når der mangler nogen i vagtplanen, hvorfor kommer ledelsen så ikke og tager en vagt? De er jo uddannede sygeplejersker og lignende, siger Jesper og fortsætter:
- I staten, hvor jeg arbejder, møder vi som ledere ind, når der mangler folk.
Undvigende svar og mangelfuldt kendskab
Jesper Mortensen lægger heller ikke skjul på at også kommunikationen med ledelsen er decideret mangelfuld.
- Susanne (Johansen, ældrechef, red.) svarer ikke på noget som helst konkret. Man får kun fluffy svar om målsætninger og så videre, siger han og fortsætter:
- Det lyder jo meget godt, det Susanne siger, men det dur ikke i virkeligheden, fortsætter han og giver et eksempel fra hustruens første indlæggelsesperiode tilbage i 2018:
Hun havde en periode brug for nogle indsprøjtninger fire gange i døgnet. De skulle gives af en sygeplejerske. På Skovbo, hvor hun boede, var en fast sygeplejerske i dagtimerne, men om natten kom der sygeplejersker kørende til, som dækkede flere plejecentre i kommunen. På et tidspunkt ville ledelsen flytte Jespers hustru til Præstø multicenter, fordi der dér var sygeplejersker døgnet rundt.
På papiret så denne løsning god ud. Jesper kørte til multicentret med hustruens kuffert, men fandt ud af, at hun i Præstø skulle dele værelse med en stærkt dement beboer og der var hverken mulighed for TV, radio eller internet på værelset.
- Hvad skulle min hustru så lave, spørger Jesper Mortensen, og fortæller at ledelsens svar var, at hun kunne se TV i fællesrummene.
- Men min hustru var sengeliggende og havde været det længe. Hun kunne ikke komme ud af sengen, siger Jesper.
For Jesper var det tydeligt, at beslutningen om at flytte hustruen til Præstø ikke kom fra det daglige plejepersonale, men fra en ledelse, der ikke havde kendskab til den enkelte beboers reelle behov. På papiret så løsningen måske logisk ud, men i realiteten duede den ikke.
Jesper argumenterede for at hustruen fik lov at blive på Skovbo, hvilket så endte med at blive løsningen, men han er bekymret for, hvordan hustruens situation havde set ud, hvis der ikke havde været en pårørende til at tale hendes sag overfor ledelsen.
- Har man ingen pårørende, der kan hjælpe med dialogen, så er man på den, siger han til avisen.
Læs også følgende artikler om samme emne:
Pårørende fortæller: - "Maden til de ældre er ulækker - er det lækkert?" "Plejehjemsbeboer i gråd over forholdene: - Resten af mit liv kan det blive på den her måde" "Rasende datter: Mor blev låst ud som om hun var i fængsel" "Vidt forskellige madoplevelser" "Stor ros til plejepersonale - men hug til ledelsen" "Tak fordi I tør stå frem" Politikere og ældrechef : - "Serverer samme mad ved ministerbesøg" - "Det er beboerens behov der styrer antallet af personale" "Ældrekritik: - Der er gået noget galt i kommunikationen"
